Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332640
Sted- og lokalitetsnummer
020102-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, rektangulært, med indgang fra V. 0,50 x 1,40 (Ø-V)m., af 4 sidesten. Omgivende lav jordhøjning, ca. 1 x 5 x 8 m. I kanten og på overfladen ses 35-40 ret store sten. Bevokset med træer og krat.

Undersøgelseshistorie

1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn lav Jordhøining, hvorpaa en Del sprængte og henkastede Sten ligger i Uorden. Omtrent i Midten er en lav, stensat Grav, 1,40 M lang (Øst til Vest), 0,50 M bred. Der er 3 Sidestene, en Endesten synes at være borttaget. Bevoksning: 1982: Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, rektangulært, med Indgang fra V., 0,50 x 1,40 (ØV) m, af 4 Sidesten omgivende lav Jordhøjning ca, 1 x 5 x 8 m. I Kanten og paa Overfl. ses 35-40 ret store Sten. Bev. med Træer og Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, mål ca 1x5x8 m i SV-NØ'lig retning, lidt uregelmæssig form. I midten 3 bæresten til et aflangt kammer med 1 mindre sten i kamrets vestside (ligger i kamret), stenen mod N i 2 dele, ingen dæksten, rager ca 15 cm op over højoverfladen. På og ved kanten af højen mange sten og -stykker, vegetation hindrer nærmere beskrivelse. Den er bevokset med store løvtræer og krat, ved skel. Ligger ca 225 m fra offentlig vej, ret højt på en større moræneflade i et jævnt terræn, nær andre oldtidsminder. Bevoksning: 1982: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links