Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34243
Sted- og lokalitetsnummer
030309-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/4 1891 og 4/12 1913, Poul Jacobsen og Ane Jacobs- datter i henh. til reservation i skøde fra Sorø akademi. Afmærkn.: MS 1891 Langdysse NNØ-SSV. 2 x 11 x 41 m. Randsten: 15 V, 4 S, 17 Ø. Kamret ligger 15 m fra højens nordende, 3 af sidestenene ses. Dæksten borte. Over dyssen skeldige. Højens vestlige del en del forgravet og afgravet. Bevokset med græs. Mod N lidt buskvækst. I skel mellem to agre. Matr.nr. 6a: Høj i skel til Saltofte, matr.nr. 5k.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Tæt øst for Landeveien og overskaaren af Skjellet mellem 2 Lodder ligger en Langdysse 107' lang, 27' bred, med Længderetning Nord til Øst-Syd til Vest, Jordhøien 3-4' høi. De fleste Randsten ere bevarede i oprindelig Stilling, mod Nord findes 2 store, 4-5' høie Sten og 1 lavere, mod Øst 18, mod Syd 5 staaende Sten, mod Vest 13 staaende og 1 halvt omfalden Sten. Jordhøien er noget sløifet i Nordenden og i det sydvestlige Hjørne, 2 større Huller, atter fyldt med Smaasten. Den aflange Kiste med samme Længderetning som hele Dyssen dannes af 4 omtrent lige høie Sidesten, Dækstenen er afvæltet og sprængt, om Kisten er udgravet eller ikke, er usikkert. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, se S.M. Nr. 2 med tilhørende Planche 24. Langdyssens Retning er paa det nærmeste N-S. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, NNØ-SSV, 2 x 11 x 41 m. Randsten: 15 i venstre Langside, 4 mod Syd, 17 i østre Langside. Ingen i Nordsiden. Kamret ligger 15 m fra Højens Nordende, tre af Sidestenene ses. Dækstenen borte. Over Dyssen Skeldige. Højens vestlige Del er del forgravet og afgravet. Bevokset med Græs. Mod Nord lidt Buskvækst. I Skel mellem to Agre.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål ca. 2 x 41 x 11 m i NNØ-SSV'lig retning. Højen er ret tilgroet, opgav at tælle randsten, ser ud til at være tilstede, mod N 1 randsten. Højoverfladen er uregelmæssig, der er en tilgroet hulning ca. 1/3 fra højens sydende, og de omtalte sidesten i N-enden kan være fra kammer (eller det markdige, der går tværs over højen på langs ?). Der ligger noget kvas, marksten og der er pløjet for tæt på højen, så der er en lodret brink på ca. 10 cm i Ø- og V-siden. Dyssen ligger på skråning ned mod lavning mod NØ, ca. 50 m fra offentlig vej. Dyssen kan ved pleje blive ***. Ejer mod Ø er beboere på 2. gård SØ for højen (ud til vej, NV for skov). Ingen hjemme, lagde besked om det ulovlige i affald, samt om at holde større pløjeafstand, mindst 0,5 m fremover - og give denne besked til lodsejer mod V (intet dør-/vejskilt). Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links