Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34242
Sted- og lokalitetsnummer
030309-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/4 1891, gdr. Christian Nielsen i henh. til reser- vation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1892. Langdysse 0,8 x 12 x 23 m. Randsten Ø 19. Et par meter in- denfor søndre kortside går en række, hvori 4 sten . 7 m længere mod N og parallelt med den første går en anden ræk- ke på 3 sten. Mellem de to rækker ses i overfladen et par større sten. 5 sten i vestre langside. Kammeret ligger om- trent midt i højen og er orienteret Ø-V. Har 2 sten i hver langside og 1 i hver kortside, hvoraf den østre er en lave- re og væltet tærskelsten. Over kamret en dæksten. NMI: ........Randsten: 19 i østre langside (de fleste næp- pe oprindelige, men anbragt på en noget "haveagtig" måde)............................................... ......... Over kamret en dæksten (vist anbragt uden museets viden og medvirken).

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.3. Umiddelbart vest for Landeveien findes en aflang firkantet Høi, 45' lang, 24' bred, 4' høi, med Længderetning: Nordnordøst-Sydsydvest. Høien er noget afgravet i den nordre Ende og afskaaren mod Øst af Skjel-Grøften. Den søndre Del af Høien har endnu paa de 2 Sider 7 Randsten og er ved 4 Sten afdelt fra den nordre Ende af Høien. I Midten af denne sydlige Firkant sees en stor flad Sten, som rimeligvis er Dæksten i en uudgravet Kiste. Den nordre Del af Høien, som ingen Randsten har, omslutter en Gravkiste med 2 Sidesten i hver Længdeside, 1 i hver Ende, Endestenen mod Øst er 2' lavere end den høieste af de andre Sten, Dækstenen er afvæltet, og Kisten er udgravet i en Dybde af 3'. Bevoksning: 1983: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, se S.M. Nr.3 med tilhørende Planche 25. Bevoksning: 1983: Græs
1935
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 0.8 x 12 x 23 m. Randsten: 19 i østre Langside (de fleste næppe oprindelige, men anbragt paa en noget "haveagtig" Maade). Et Par Meter indenfor søndre Kortside gaar en Række, hvori 4 Sten. 7 m længere mod Nord og parallelt med den første gaar en anden Række paa 3 Sten. Mellem de to Rækker ses i Overfladen et Par større Sten. 5 Sten i vestre Langside. Kamret ligger omtrent midt i Højen og er orienteret Ø.-V. Har 2 Sten i hver Langside og 1 i hver Kortside, hvoraf den østre er en lavere og væltet Tærskelsten. Over Kamret en Dæksten (vist anbragt uden Museets Viden og Medvirken).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,5 x 23 x 12 m. Langdysse i N-S'lig retning, mål ca. 0,8 x 23 x 12 m. Randsten mod Ø 18 (synlige), V 5, ingen N eller S. Ca. 2 m fra S-siden var en tværrække med 4 sten, og ca. 7 m mod N en anden tværrække med 3 sten, et par "større" sten derimellem - generelt er alle sten ret små, næsten dækket af græs og skærmplanter. Kamret ligger nu ca. 1/3 fra N-enden, og har et aflangt Ø-V-vendt kammer, med 2 sten mod S, 1 V, 2 N, 1 Ø (tærskelsten), 1 overligger derover, rager ca. 1,7 m op over terræn. Muligvis er højen mod N-NV skåret af en ældre markvej, idag er der kun et vigespor. Højen ligger ca. 3 m fra landevej, på et bakkehæld, ret lavt i terræn. 6/7-1983 passerede jeg igen dyssen og så, at den var slået for vegetation - var intakt. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse ved vej, med tværrækker, ret lavt i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links