Faktaboks
- Kommune
- Vejen Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 360623
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200103-173
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Matrikel: Tornum, art.8, kortbl.3, parcel 116/1. Langdysse, 1,25-1,5 x 12 x 98 m. Stærkt forgravet. Stort hul 19 m fra østende efter fjernet kammer. Et lignende hul 23 m vest herfor og endnu et 24 m vestligere efter et andet og tredje kammer. Af randsten er en del tilba- ge, omend de gerne ligger noget uregelmæssigt. Ved vest- enden to væltede og sprængte. Ved sydsiden 7 væltede og sprængte. Ved nordsiden 19 sten, deraf 2 stående. Græs- klædt i ager. (Kreaturerne er ret hårde mod højen, men de har dog ikke ændret dens udse- ende. Ejeren, for hvem dette blev påtalt, lovede at passe på i fremtiden).
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.