Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322313
Sted- og lokalitetsnummer
030710-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 15 x 10 m. Højen lav, forgravet, fuld af sankesten. Mod SØ kammer af 3 bæresten, hvoraf den sydlige hælder stærkt indad og sprængt. Afvæltet dæksten. Mod NV. kammer af 3 bære- sten. Tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ødelagt Langdysse, 50' lang V.Nv.-Ø.Sø, stærkt bevoxet med Tjørne. A. Imod Ø.Sø, en forrykket Endesten og 2 sammenstyrtede Sidestene af et kisteformet Kammer, Retning V.Nv.- Ø.Sø., den ene Sidesten er 5' lang. B. Imod V.Nv. Levninger af et andet, kisteformet Kammer. Sb.nr. 9 og 10 ere de to Dysser, som i Pastors Schønnings Indberetning omtales som beliggende paa Davrebjerg i Hedeborg Vang. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15 x 10 m., Højen, lav, forgravet, fuld af Sankesten. Mod SØ. Kammer af 3 Bæresten, hvoraf den sydlige hælder stærkt indad, afvæltet og sprængt Dæksten. Mod NV. Kammer af 3 Bæresten. Tjørnekrat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den ligger i NV-SØ-lig retning med en lav, ret uregelmæssig høj, der måler ca. 1 x 15 x 10 m. med diffus fod, hvor der ligger gamle stendynger og kvas. Omtrent i midten er en større lavning med en væltet, sprængt bære(?)sten og ca. 0,5-1 m. fra denne ligger 4 større stenstykker. Den formodede bæresten ligger i NV-SØ-lig retning ligesom kammeret NV herfor - afstand ca. 3 m. Stenene rager ca. 0,2 m. op over højen. NV-kammeret består af 2 lange, revnede sten mod S og N, 1 kort mod V og 1 tærskelsten mod Ø - indre mål 1,2 x 0,6 og 0,7 m. dyb - ingen dæksten. Dyssen er ret tilvokset med gammel eg og tæt buskads. Der ligger en del kvas og ældre marksten på højen. Da der måske også kan være tale om randsten, har jeg ikke påtalt stenene. Kunne ved pleje blive **(*). Den ligger nær 3223-12, ret højt i terræn nær skråning mod SV, ca. 250 m. til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse ved siden af runddysse?. Højt i terræn. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links