sten i træ, østside, set fra syd
.
træ i flækket sten, østside, set fra syd
.
sten med revne, vestside, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
292655
Sted- og lokalitetsnummer
010205-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 26/8 1890 (Geheimekonferentsråd, Baron C. Bille Brahe) Afmærkn.: MS(1895 ved Gdr. Sørensen, Dildal) Langdysse, "Skedys", 45 m l, 14 m br. Randsten: mod V. 19, Ø. 9, N. 4, S. 4. Af kamret ses 2 sten på plads og 2 udvæltede. Nær nordenden desuden 2 sten. Græsklædt med buske i ager. matr.nr. 13r: Se Kyndby matr.nr. 13p.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNord for gården ved østre side af vejen, der fører forbi denne ned imod stranden, ligger en langdysse, som er fredet ved kancelliets skrivelse 1809 og endnu, skønt at flere jordbrugere, der ej have vidst af fredningen, have søgt at drage fordel af dens sten, er bevaret i næsten den sammen skikkelse som den, der beskrives i Ant. An. I s. 136. Langdyssen kaldes Skedys, hvilket navn på grund af den lange udtale er blevet fejlagtigt opfattet som Skæredys, stundom nævnes den endog "Kong Skees dys". Dyssens retning er nnø-ssv. Dens længde er 117'6", den bredde 34'9" til 37'5" - (20'3" x 17'2" - 19'7" x 15'2"). At dobbelte breddetal angives har sin grund i, at langdyssen så at sige afdeles efter længden i to dele: den bredere vestre del med en 2-3 al. høj forhøjning gennem hele sin længde - nordre ende undtagen - og den noget smallere østre del, der helt igennem er flad som marken udenfor. I den bredere vestre del af dyssen ses 35'9" fra dennes nordre ende den søndre endesten og den vestlige sidesten af et gravkammer, der har været 5'7" l. 1'9" br. og har ligget i samme retning som selve dyssen. Af dennes randstene står på vestsiden 19 tilbage, måske på en enkelt nær det oprindelige antal, på østsiden 7 (foruden 3 der ere rokkede fra deres oprindelige plads). For hver af enderne står 3 stene noget større end de andre randstene (5' over jorden) og af en mere toppet form. Det synes som om der indenfor rækken af randsten mod øst har stået en anden række parallel med hin, langs den ved opfyldning forhøjede del af langdyssen, hvori gravkammeret findes. Udfor dette står endnu 2 anselige stene af en sådan formentlig række, ligesom også en hjørnesten mod syd synes at kunne skælnes. Langs en del af foden af jordforhøjningen ligger nu en række af mindre stene, der dog snarest synes sammenførte her i en temmelig ny tid. - Foran den søndre ende af langdyssen (ligesom eft. Ant. An. I s. 136 fordum også foran den vestre side hen imod den nordre ende) ses flere mindre stene, af størrelse som 1 eller højest 2 mand kunne magte, satte i en halvkreds, som støtter sig til tvende af endestenenes udvendige side. Denne halvkreds, der er 6'8" i diam. turde mindre sandsynligt stamme fra langdyssens oprindelige anlæg end være grunden til et i langt senere tider opført primitivt vogterhus. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Skedys", 45 m l., 14 m br. Randsten: mod V 19, Ø 9, N 4, S 4. Af Kamret ses 2 Sten paa Plads og 2 udvæltede. Nær Nordenden desuden 2 Sten. Græsklædt med Buske i A- ger.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Skedys" - Langdysse tæt bevokset med løvkrat og -træer. I sommerhushave ud til vej. Randsten: Nord. 4, Vest: 19 (+1), Syd: 4, Øst: 10. Det bør bemærkes til denne optælling, at det ikke er muligt at skelne skarpt mellem randsten og andre sten, der kan have indgået i konstruktionen . Indenfor randstens"kæden" ses flere andre sten, der ikke entydigt lader sig henføre til nogen bestemt del af den opr. konstruktion. Af det ene kammer der findes i dyssen ses kun 2 sidesten på plads foruden dele af en pakning af hovedstore sten + øst for kammeret 2 store sten. Pleje: Vegetationsrydning + "ordning" af stenene. Herved vil langdyssen fremtræde som et iøjnefaldende og smukt monument tæt ved vejen. Mål: 2x45x14 m. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links