Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
44116
Sted- og lokalitetsnummer
230301-22
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Sønderskov, bd. 1, bl. 1, Skelde art. 196. Langdysse, ca. 12 m lang i Ø-V, 6 - 7 m bred, 0,50 m høj. Ingen randsten. Mod vest et kammer med dæksten. Kammeret 1,60 m langt i Ø-V, 0,80 m bredt, jordfrit i 0,40 m's dybde, sat af 2 sten i hver langside og 1 sten for hver af enderne. 3 m øst herfor et forstyrret kammer sat af 6 sidesten uden dæk- sten, sammme bygning og størrelse som vestkammeret. I Skelde Kobbelskov.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Skovens ø. Del. Ligger ca. 8 m Nord for Langdysse 20. Alle Randsten er fjernede. Længderetning Ø-V. Jordhøjen er 0,50 m. høj, 13 m. lang, 8 m bred. Indeholder 2 Kamre, se omstaaende Rids. [skitse]. Østkamret: Østenden ligger ca. 3 m. V. for Højens Østende. Det er sat af 6 Sidesten, aflangt firkantet, Længderetning Ø-V, jordfrit i ø. Halvdel, den vestlige Del er halvt fyldt med Jord - Dæksten mangler. Alle Sten vender en flad Side indad, de 2 Endesten er tilkløvede, de andre Bæresten har naturlig Flade, de staar alle oprejst, paa Plads. 3 m. Vest herfor ligger Vestkamret: Sat ligeledes af 6 Sidesten, aflangt firkantet, Længderetning Ø-V, helt jordfyldt. Dækstenen er bevaret men ligger afvæltet SV for Kamret. Kun Overfladerne af de 6 Sidesten er synlige, hvorvidt Stenene er tilkløvede eller har naturlig Flade, kan ikke ses. Mellemrummene mellem de større Sten er tættet med mindre Sten. Begge Kamre ligger i Højens Midte, regnet N-S. Østkammer. Indv. Maal: 1,62 m l., 0,60 m. br. Vestkammer. Indv. Maal: 1,55 m l., 0,75 m br. Langdyssen er omtalt Soph. Müller, Sønderj. Stenalder S. 41 [s. 209]. - Fra Vestkamrets sydligste Bæresten til nærmeste Randsten i Langdysse 20 er en Afstand af 10 m. Bevoksning: 1984: Mos og Græs
1941
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 12 m lang i øst-vest, 6-7 m bred, 0,50 m høj. Ingen randsten. Mod vest et kammer med dæksten. Kamret 1,60 m langt i øst-vest, 0,80 m bredt, jordfrit i 0,40 meters dybde, sat af 2 sten i hver langside og 1 sten for hver af enderne. 3 m. øst herfor et forstyrret kammer sat af 6 sidesten uden dæksten, samme bygning og størrelse som vestkamret. I Skelde Kobbelskov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links