Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 221733
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140210-95
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Skildrup (#1)
Original fredningstekst
Tingl.: 18/6 1888, købt. Afmærkn.: MS, udbedret. Langdysse, 16 m i NØ-SV, 9 m bred, med et 6-sidet gravkammer og to gangsten. Overliggeren er væltet ned i kammeret. Af randsten findes 27, hvoraf 3 lig- ger sønderslåede. NMI: Langdysse, ret godt bevaret, som deklarationen.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Langdysse er noget medtaget idet Overliggeren har mistet et Stk. og staar nedskreden i Kammeret, hvis Bæresteen have en Højde af 6' over Jordoverfladen. Fylden er lyngklædt og i Højde med Bærestenene. Gangstenens øverste Rand er 3'2" over Jordfladen. Men da en Deel Fyld i dens Nærhed tilligemed en Deel af Kammerets Fyld er bortført, ere de synlige. Den store Steen a [på tegning] er en Stump af Krandsstenen paa det nordøstligste Hjørne. Ligesom Stumperne b og c [på tegning] ere Rester af andre Krandsstene. Da Krandsstenene ved Enderne ere 4 a 5' høje og de ved Siderne ere 3 a 4' over Jorden, saa er hele Dyssen imponerende og gjør en storartet Virkning. [[F.M. 1888]] [[Jfr. jour 494/44]] Bevoksning: 1980: Løvkrat.
- 1886
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1888
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1944
- Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1980: Løvkrat.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFormodes fundet som beskrevet. FM-sten ikke synlig - formentlig skjult af bevoksningen. Kammer og gangsten er skjult af bevoksningen. Nogle randsten er synlige. Resten er skjult under bevoksningen. Bevokset med hyld, hyben og hindbærkrat. Beliggende i udyrket græsmark.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
