Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34232
Sted- og lokalitetsnummer
030212-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer; 2 bærsten (1 sidesten og 1 endesten) og 1 dæk- sten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Skolelærerens Mark ligger en noget afgravet og med Træer tæt bevoxet Langdysse, 56' lang i VNV-ØSØ og ca. 20' bred. 13' fra den østre Ende findes et noget forstyrret Gravkammer, hvis Længderetning falder sammen med Dyssens. Da det næsten helt er fyldt med nedkastede Sten og Jord, kan dets Størrelse ikke nærmere angives. Dækstenen, som ligger hos, er 7' lang, 4 1/2' bred. 14' herfra i vestlig Retning sees en 5' lang Sten, der formentlig er Overliggeren over et andet Kammer. Af Randsten findes for dens vnv Ende 5 væltede, for den nordre Side 12 (hvoraf 5 væltede), for den øsø Ende 5 (hvoraf 1 væltet) og for den søndre Side 12 (hvoraf 5 væltede). Mellemrummet mellem Randstenene er enkelte Steder udfyldt med Haandsten, saa at der derved tildels dannes et Stengjerde om Mindesmærket. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 2 Bæresten (1 Sidesten og 1 Endesten) og 1 Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, 2 x 3 x 3 m. Dyssekammer i højrest, mål ca. 3 x 3 x 0,4 m, 4-kantet afpløjet. Dyssekammer i NV-SØ'lig retning, med 1 aflang bæresten mod SV, 1 kort mod NV og 1 kort SØ (indvæltet), nu åbning mod NØ, 1 stor dæksten, der rager ca. 1,6 m op over terræn. Dyssekammer lidt uregelmæssig form, mål ca. 1 x 0,5 m. Ejeren havde et ældre sognekort, hvor dyssen var markeret som en mindre langdysse med randsten (på samme kort var nu 2 sløjfede langdysser nær denne). Den lå nedenfor en skråning ned mod lavning ved Skellebjerg Vænge. Omtrent 250 m til offentlig vej. Der var anbragt en affaldsdynge knapt 100 m ? fra dyssen mod SØ, bad ejer give besked om det ulovlige i dette til naboen, samt bede forpagter pløje ca. 1 m fra dyssen fremover. Enkelte sten på højen. Ejer var historisk interesseret. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer nedenfor bakkeskråning, i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links