Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432515
Sted- og lokalitetsnummer
070609-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895, C.C.S. Rosenørn-Lehn Langdysse, 42 x 9,5 m, 1,25 m høj. 15 m fra vestenden kammer af 4 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten: Ø 4, N 24, V 4, S 27. Mindre afgravning i nordsiden Ø for kammeret. Krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(56) er en velbevaret Langdysse, 127 Fod lang. Paa en af Stenene er en tvivlsom skaaldannet Fordybning. Det er bestemt i Fæstebrevet, at disse Høie ikke maa bortføres. Bevoksning: 1980: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 42 x 9.50 m, 1.25 m høj. 15 m fra vestenden kammer af 4 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten: ø. 4, n. 24, v. 4, s. 27. Mindre afgravning i nordsiden øst for kammeret. Krat i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Samme orientering som langdysse sb. 19 (fredningsnr. 43250014) Ø-V, med drejning mod SØ og NV. Mål: Bredde i vest: 9 m, i øst 12 m. Længde 46 m. Målene er taget til randstens yderkant, hertil kommer ca 1 m jord udenfor, som er pløjet skarpt af mod vest og syd. Jordhøjs overflade: 1,25-2 m., set fra nord. Randsten: Små randsten i vest, store i øst. Randstens overflade i vest: 0,75-1 m, i øst 1,6 m. Jordhøjen er højest over midten og mod øst. 1 kammer ses 16 m fra østenden, bygget af 4 bæresten. Længde 1,25 m, bredde ca 50-75 cm. Dækstenen ligger henkastet et par meter nord herfor på højoverfladen. Randstenene: står pænt og intakt om højen, med godt 3 m's mellemrum. Randstens antal passer med fredningslisten: Øst:4, Nord:24, Vest:4, Syd:27. På den side, der vender ind mod højens flade, ses på 1 af randstenene et par skålgruber. Der er tale om den randsten, der står ved den gravede rendes udløb. . Tilstand/Beskadigelser: overfladen er græsbevokset med spæd tjørn, og i øst med 4-5 tilsyneladende plantede graner. en gravet rende (beskrevet i fredningslisten) går fra nordlige højfod til op til - og ud for kammeret - 2 m syd for dette. Renden er 1 1/2 m bred og 1 m dyb. Beliggenhed: I samme frugtplantage som langdyssen sb. 19 (fredningsnr. 43250014) liggende SV for denne. Må oprindelig have ligget synlig i forhold til Guldborgsund. . Mål:2x46x12 m. ** Seværdighedsforklaring ** Fint, ret velbevaret anlæg. Sti må kunne etableres gennem frugtplantage. Bevoksning: 1980: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links