7384 kammer øst
.
7389 gavl vest
.
7388 kammer vest
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42283
Sted- og lokalitetsnummer
050503-88
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. Højen 1,50 x 9 x 9 m. Græsklædt i ager. Vestlige kammer af 4 bæresten og afvæltet overligger. Østlige kammer af 3 bæresten, åbent mod Ø. Enkelte randsten (1 i V, 1 i N) og spredte sten på overfladen.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØstlig ved Søndre Skjel ligger en Langdysse 48' l i S.Ø-NV. 25-26' br. Den indeslutter to rektangulære Gravkamre, det ene 5'5" l i samme Retning som Dyssen, det andet 4'10" l vender mere i Syd. De modsatte Vægstene i det førstnævnte Kammer ere tydeligt spaltede fra hinanden. Dækstenene til begge Kamre ere meget flade. De ere udgravne af Hother Hage. Det længste er 3' h., det andet 2'2". De indeholdt begge flere Skeletter. Øverst i det østre fandtes en Bronzering, forøvrigt kun nogle Lerkarskaar. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1936: SØ-Enden bortgravet ind til Kamret, der er uden Dæksten, det andet Kammers Dæksten afvæltet.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Højen ca. 1 1/2 x 9x9 m. Græsklædt i Ager. Vestlige Kammer af 4 Bæresten + afvæltet Overligger. Østlige Kammer af 3 Bæresten, aabent mod Ø. Enkelte Randsten (1V, 1N) og spredte store Sten paa Overfladen.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af langdysse. Mål: 1,5 x 12 m. 2 kamre, begge rektangulære, Ø-V. Østlige kammer af 3 bæresten, åbent mod Ø, ingen dæksten. Vestlige kammer af 4 bæresten, samt afvæltede dæksten. Enkelte randsten bevaret (N:1, V:1, antagelig S:2) Ifølge konen på gården har der på gårdens jorde (hvoraf den vestlige del siden er solgt fra) ligget 5-6 dysser på række, heraf er kun denne og Sprovedyssen bevaret. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Randsten: 2 i S. 3 i N. 1 i V.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links