Oversigtsfoto set fra NV
.
Oversigtsfoto set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
291217
Sted- og lokalitetsnummer
170112-34
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. Ca. 40 m lang, 7 m bred og 1 m høj. I kanten ses en del randsten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1982
Museal besigtigelse - VejleMuseerne
1982
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid44m x 12-14 m stor NV-SØ-vendt langhøj. Ved NØ-langside 3 synlige randsten og ved SV-langside 10 synlige randsten. Langhøjens bredde mellem randsten 7,5-8 m. Over et 30 m langt stræk er højen 1,5-1,7 m med undtagelse af et 5 m stort rundt hul i højmidten. Her er stenene til kammeret fjernet, dog ligger en stor sten tilbage sammen med 5 andre, hvoraf nogle sidder fast. Den NV-endes yderste 5 m er udflydende og de yderste 8-9 m af SØ-enden er meget ujævn p.g.a. gravning.
1983
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Højen er bevokset med højt græs, lidt krat, enkelte bregner og enkelte små graner og bøg. Beliggende i lysning i skov. Oversigtsfoto vanskelige pga. tæt bevoksning omkring langdyssen.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links