oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra VSV
.
Oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302226
Sted- og lokalitetsnummer
030411-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 12 m l, 5 m br, 0,75 m h. Randsten: mod N 2 (1 v), mod S 7 (2 v), mod Ø 1. I midten ses to sten, hvoraf den ene muligt dækker over et kammer. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa flad Mark ligger en afgravet og noget forstyrret Langdysse, 38' lang i Retn. Ø-V, 15' bred og ca. 2' høi. Af Kamret ses intet Spor, med mindre da en midt paa Dyssen henliggende, flad Sten skal være en omvæltet Bæresten. Kun faa Randsten ere nu tilstede, for den nordre Side findes 2 (den ene udvæltet), for den søndre 7 (deraf 2 udvæltede), for den østre Ende 1 og for den vestre 1 (væltet). Bevoksning: 1983: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 12 m. l., 5 m. br., 0,75 m. h. Randsten: Mod N. 2 (1 væltet), mod S. 7 (2 væltede), mod Ø. 1. I Midten ses to Sten, hvoraf det ene muligt dækker over et Kammer. Græsklædt i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med højrest (0,9m høj). Ca Ø-V orienteret. Lidt oppe på langhøjens sydside står 5 randsten + 1 væltet. Af øvrige randsten taltes: 1 mod vest 2 mod nord 1 mod øst. På toppen af højen ses 2 større sten der kan stamme fra kammer. Længde/bredde afviger fra tinglysningsteksten. Det kan skyldes at dimensionerne ved denne besigtigelse er målt fra højfoden. Disp. til grisesti overholdt. Mål: 1,5x16,1x9 m. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links