Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Fredensborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
28297
Sted- og lokalitetsnummer
010411-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2829-6, 7. Langdysse, orienteret i ØSØ-VNV, ca. 48 m lang, bredde ca. 8,6 m, ret velbevaret. 2 små, rektangulære dyssekamre, hvor- af det østlige med overligger. En snes randsten. Bevokset med buskads og enkelte grantræer.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid16' Syd for No.4 [sb.14] ligger en Langdysse, som fra Øst-Sydøst til Vest-Nordvest er 150' lang, Breden udgjør 27'. 36' fra den vestlige Ende sees Levninger af en Kiste og 44' fra den østlige Ende ligger en Overligger. Der er 19 tildeels i Uorden leirede Randstene. (Tegnet af E. Rondahl).
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDet østre Kammer udgravet 1935.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret i ØSØ-VNV, ca. 48 m l., Br. ca. 8,6 m, ret velbevaret. 2 smaa, rektangulære Dyssekamre, hvoraf det østlige med Overligger. En Snes Randsten. Bevokset med Buskads og enkelte Grantræer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links