Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 221754
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140210-142
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Steenmand
Original fredningstekst
Tingl.: 14/1 1889, købt. . "Stenmand", lyngbegroet langdysse, 24 m i NØ-SV, 7,50 m bred, af hvis kammer 2 bæresten står tilbage. De synlige randstens antal er 13. NMI.: "Stenmand". Lyngbegroet langdysse i plantage.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRetningen [på langdyssen] er NO-SV. Den ligger paa den flade Sandmark og dens Fyld er Sand, der hæver sig i en smuk Runding 2'6" høj. Kun i dens nedre Ende er der gravet, og her ere dens Krandsstene forstyrrede. Af Krandsstene sees 12 og Rester af den 13de, men Ejeren paastaar, at Rækken findes fuldstændig rundt men dækket af Fylden. Krandsstenene a, b, c, d [på tegning] ere 2 a 3' høje, og de andre ere mindre. De tilbageblevne Bærestene have mindst samme Højde, saa de dækkes omtrent af den 2'6" høje Fyld. Ejeren tilbød at frede dette og det efterfølgende Mindesmærke [sb. 143] for 10 Kr. Ifald dette skeer, da vil Mindesmærket snart komme til at see godt ud, idet Lyngen snart vil beklæde det fuldstændig. [[FM.]] [[Jfr. jour nr. 494/44]] [[Dyssen truet ved anlægning af flyveplads. 401/44]] [[nø-ende afgravet se. j.nr. 70/55]] Bevoksning: 1980: Lyng.
- 1886
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1886
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1944
- Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1944
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1954
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samlesag, omfatter flere Sb. lokaliteter.] N01 70/55. Sb. 14.02.10, 142-43 og 147. Den 21/10 1954 besigtigede undertegnede [K. Thorvildsen, N01] nedennævnte oldtidsmindesmærker på Tirstrup flyveplads, Nødager sogn, Randers Sdr. Herred, Randers amt. Alle 3 mindesmærker er fredlyste. Sb. 142. Langdyssen "Stenmanden". ... [Fortsætter.] Sb. 143. Runddyssen "Hunden og Haren". ... [Fortsætter.] Sb. 147. "Grydhøj" ... [Fortsætter.]
- 1955
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSten overgroet med lyng og kun enkelte ses. Indhegnet. Flyveplads. Militære anlæg 2 m. fra høj. *************************************** Genbesigtigelse 20.5.1987: Langhøjen synes rimeligt intakt, men der ses (og forefindes ?) nu kun 2 sten, nemlig 1 randsten i SV-enden og 1 i SØ-sidens S-lige del. Intet spor af kammer. Er af militæret indhegnet og forsynet med skilt "Fredet Oldtidsminde". Umiddelbart NØ for højen et svært trådhegn omkring militært anlæg beliggende inden for 100 m.-zonen og udvidet kraftigt i 1986. Jvf. JGB film 1/87, opt. 35. JGB. Bevoksning: 1980: Lyng.
- 1987
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBlev fundet som beskrevet ved nyberejsningen. Dog ingen indhegning. FM-sten på midten. Meget udflydende høj. I sydenden en gammel betonpæl 2 m. fra randstenen. Militærets oldtidsmindeskilt ses ikke. Bevokset med græs og træer (løv- og nåletræer). Beliggende på lufthavnens område, men udenfor hegnet.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
