Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41301
Sted- og lokalitetsnummer
050502-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 20/5 1935 R. og J. Hemmingsen Diplom Langdyssen, "Stenkisten". Bevokset med enkelte buske og træer i ager. Ca. 8 x 20 m, orienteret i Ø-V. I østende kammer af 2 sidesten og 1 dæksten. Mange randsten.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse nær ved Strandklinten c. 74' l i VSV-ØNØ. 24-25' br. Nærmest den østre Ende ligger et aflangt Gravkammer 6' l. 2'8" br. i samme Retning som selve Langdyssen. Endestene mangle. Dæksten er endnu tilstede. Noget nærmere Dyssens Midte staar to Stene, der maa antages at være Rest af et andet udentvivl 5- 6 sidet Gravkammer. Af Randstene staa en del langs Siderne. Endestenene ere bortførte. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen Stenkisten. Bevokset med enkelte Buske og Træer i Ager ca. 8 x 20 m. i Ø-V. I Østende, Kammer af 2 Sidesten og 1 Dæksten. Mange Randsten. (seværdig).
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, måler 1 x 25 x 10 m, Øst-Vest. Randsten: V, 1, N, mindst 12, Ø mindst 2, S mindst 8. I højens østlige ende et dyssekammer øst-vest af to bæresten og en dæksten. Ca. 5 m vest for kammeret står 3 sten på række tværs over højen Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. 4 sten midt på langhøj kan være rest af et andet kammer.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links