Oversigt, set fra NV
.
Oversigt, set fra NNØ
.
Oversigt, set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302727
Sted- og lokalitetsnummer
010605-70
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 6/3 1930, Anders Peter Larsen. Afmærkn.: 1930, F. Stoltze. Tokamret langdysse. Randsten: V 6, N 5, Ø 2, S 1. Kammer af 4 bæresten. I sydenden af højen stor flad sten, måske dæksten til kammer. Højen 12,5 x 9,5 m; nordenden afgravet helt ind til kammeret.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en Høining i Bakkefladen ligger en ret vel bevaret Langdysse. Den omtrent 6 Fod høie Jordhøi skjuler mere eller mindre Randstenene, i det sydøstre Hjørne er de betydelig lavere end ellers. Omtrent i Midten sees i Høiens Overflade en Kiste uden Dæksten, i den sydlige Ende sees indenfor Randstenene en større, flad Sten, maaske Dæksten i en senere indsat Kiste. Se Pl. 23,2. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst 1930. Tæt vest for er mellem mindre sten fundet skeletdele og en flintdolk (ca. 1920).
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTokamret Langdysse. Randsten: V 6, N 5, Ø 2, S 1. Kammer af 4 Bæresten. I Sydenden af Højen stor flad Sten, maaske Dæksten til Kammer. Højen 12,5 x 9,5 m, Nordenden afgravet helt ind til Kammeret.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2 kamre i høj. N-kammer er delvis fritgravet og består af 4 bæresten, stor hyld gror midt i kammeret. S-kammer ses som en 2,50x1,60 m stor flad delvis tilgroet sten på højtop. Randsten: 2 eller 3 i Ø, 2 i S, 6 i V. I N står flere større sten, som kan være randsten. Stærkt tilgroet. N for det N-kammer ligger en del marksten ved den fritgravede del af kammeret. Oprydning af disse sten må ikke ske uden sagkyndig medvirken p.gr.a. eventuelle randsten. Mål: 2,3x14x10 m. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links