9367 oversigt. Set fra S.
.
9356 oversigt. Set fra NNV.
.
5376 kammer i SV. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372512
Sted- og lokalitetsnummer
050708-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 10,5 x 5,5 m. Randsten: Ø 6, V 3 + 1 v. 2 kamre, men kun 1 sidesten bevaret af hver. Nåletræskultur.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt langdysse, Retning SØ (til Syd) NV (til Nord). Mindst 10.50 lang, 5.50 bred. Sydligst ses i Ø og V 2 Sten, naar Dyssens Ende regnes herfra [ligger der] et Kammer ligger 5-6.20 fra Sydenden. Af det staar den vestre Sidesten, Dækstenen er væltet mod Vest, men hviler endnu paa den. 9.25-10.25 fra den supponerede Sydende staar den antagelig østre Sidesten af et andet Kammer, Dækstenen ligger vest derfor. Af Randsten ses i Østenden 6 Sten, hvoraf No 2 fra Syd er indgroet i en Trærod og maaske lidt tvivlsom, No 4 er væltet tilbage. No 6 er udfor det andet Kammer. Af Vestsiden ses kun 4 Sten, af hvilken no 2 staar lige overfor Østsidens No 3 og er væltet bagover. No 3 er udfor søndre Kammer og No 4 mellem dette og det nordre Kammer.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 10.50 x 5.50 m. Randsten: Ø. 6, V. 3+1 væltet. 2 Kamre, men kun 1 Sidesten bevaret af hver. I Naaletræskultur.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøj. Synlige randsten: NØ 5, SV 4 og NV 3. De tre meterstore sten i NV kan være randsten og/eller kammersten.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links