Højen set fra syd
.
H'jem set fra øst
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411219
Sted- og lokalitetsnummer
230105-30
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: grundbog Stevning, bd. I, bl. 8, krtbl. 8, prcl. 1, art. 8. Langhøj, 2 x 15 x 18 m (Ø-V). I top mod vest er i N-S og over en bredde i Ø-V af 4 m gravet ca. 0,7 m af højen. Mod øst på højsiden er en bueformet nedgravning ca. 6 m i N-S og øverst ca. 3 m bred, i bunden 0,5 m bred og med største dybde af ca. 1 m. Bevokset med urter og krat i skov. NMI: Fandt ikke MS.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj af oval Form, 15 m i V-Ø, 10 m i S-N, 2 m høj. Vel bevaret, regelmæssig kuplet Form. Midt paa Vestsiden ses en større, delvis jorddækket Sten. Det synes tvivlsomt, om den ligger paa oprindelig Plads. - Tæt tilgroet i Rand af Kratskov.
1925
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Beskadigelse/hærværk - Museet på Sønderborg Slot
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, 2 x 15 x 18 m, øst-vest. I top mod vest er i nord-syd og over en bredde af 4 m i øst-vest gravet ca. 0,7 m af højen. Mod øst på højsiden er en bueformet nedgravning ca. 6 m i nordsyd og øverst ca. 3 m bred, i bunden 0,5 m bred og med største dybde af ca 1 m. Bevokset med urter og krat i skov. Ifl. museets deklarationer og kort har denne høj ikke tidl. været fredet.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) med åbent kammer, se bilag. 1934: Ejeren, Johannes Nielsen, Junkergården i Stevning, har slået stenene (ca. 5 kubikmeter) i stykker og solgt dem til vejmateriale. Der ses nu kun en udhulning, hvor kammeret har været.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links