Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
342431
Sted- og lokalitetsnummer
040102-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/12 1901, arvefæster Knud Nielsen, Højbjerggård. Diplom Afmærkn.: MS 1908, Løjtnant Lassen. Langdysse 1 x 12 x 22 m. Randsten: N 2 (v.), V 14 (11 v.), S 5 (3 v.), Ø 12. Kammer af 4 bæresten. Ingen dæksten. Be- vokset med buske og træer ved vej og ager. Omkring den nord- lige ende er stablet flint- og stenknolde som kommunens ar- bejdsløse hugger til skærver. Blev enig med ejeren om at der ikke tiere skulle lægges lignende der og at det der lig- ger der skal være borte om et 1/2 år. Højen bør besigtiges til efteråret. NMI: ........ 4 bæresten (den sydligste væltet udefter). Ingen dæksten..........

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.10. Tæt vest for Gaarden findes en Langdysse, 50' lang, 22' bred, med Længderetning i Nord-Syd. Af Randstenene ere adskillige borttagne i de allersidste Aar, endnu findes: mod Nord 2 staaende, 1 liggende, mod Vest 3 staaende, 2 halvt omfaldne, 8 liggende, mod Syd 1 staaende, 4 liggende, mod Øst 13 staaende Randsten. Jordhøien er omtrent 3' høi. Henimod Dyssens nordre Ende findes en aflang Kiste med Længderetning som hele Dyssen, dannet af 4, maaske lige høie Stene, Dæksten mangler, Kisten er udgravet i en Dybde af 4'. For en Del tæt dækket af Buske. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 [sb.3-4] Langdysser (se S.M.). Bevoksning: 1983: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse NNØ-SSV, 1 x 12 x 22 m. Randsten: 2 mod N.(væltet), 14 mod V. (11 væltede), 5 mod S. (3 væltede), 12 mod Ø. Kammer af 4 Bæresten (den sydligste væltet udefter). Ingen Dæksten. Bevokset med Buske og Træer ved Vej og Ager. Omkring den nordlige Ende er stablet Flint- og Stenknolde som Kommunenes arbejdsløse hugger til skærver. Blev enig med Ejeren om, at der ikke tiere skulde lægges liggende der og at det der ligger der skal være borte om et 1/2 Aar. Højen bør besigtiges til Efteraaret.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,5 x 22 x 12 m. Den måler ca. 1 x 22 x 12 m, orienteret N-S. Mål efter randsten 18 x 7 m. Sten fra kammer rager ca. 0,5 m op. Randsten N 2 (store), V 14, S 5, Ø 14 (ikke 12). Højfod diffus mod V, S og Ø. I højens N-ende et kammer med indre mål ca. 1,5 x 0,5 m i N-S'lig længderetning, ingen dæksten. Enkelte større sten ved højen, fra randsten eller et sydligt kammer ? Der er lagt grus, cementrør og fliser 5-6 m fra højens S-side. Der har været afbrændt mindre bål ved rand- sten mod SV, to ildskørnet, ca. 5 m fra SV-enden et ældre stenbygget hønsehus ? Derimellem lidt affald. Langdysen ligger på et ret fladt bakkehæld ud til offentlig vej. Aftalte med ejer, at der ikke fremover måtte lægges sten, affald eller brændes affald/bål ved/på dysserne. Det kræver en faglig viden at fjerne sten fra anlæggene. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse med randsten, nær anden langdysse i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links