Tingl.: 12/12 1901, arvefæster Knud Nielsen, Højbjerggård. Diplom Afmærkn.: MS 1908. løjtnant Lassen. Langdysse N-S, 2 x 17 x 29 m. Randsten: N 4, V 10 (2 v.), S 6 (3 v.), Ø 8 (1 v.). Nordligt på højen ligger en stor sten muligvis overligger til et andet kammer. Græsklædt og med ret tæt buskvæskt i ager. NMI: .......Ø 8 (1 v.). Sydligt i højen kammer med 2 side- sten og væltet dæksten. Nordligt på højen ligger en stor sten, muligvis overligger til et andet kammer, et par sten ved den kan være det øverste af sidesten (forstyrret anlæg). Desuden ligger en del store sten- blokke på højen. Græsklædt og med ret tæt buskvækst. I ager. Nordligt på vestsiden er på en 2 m lang stræk- ning gravet 2 m ind i højen som følge af fjernelsen af en tjørn. Ejeren lovede at kaste hullet til og blev gjort opmærksom på, at der slet ikke måtte graves i højen. Højen bør besigtiges til efteråret.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
