Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
30278
Sted- og lokalitetsnummer
020403-26
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 8/3 1932, gdr. A.P. Sylvest og hustru, Staugaard. Diplom 8/3 1932 matr.nr. 12, gdr. Hans Jensen og hustru, Pileparkgaard. Diplom Afmærkn.: MS 1932, S. Køhlert. "Hovdysse". 2 dyssekamre i rest af langdysse. Østlige kammer af 2 sten i hver langside (den ene skredet) og en endesten, dæksten; det andet kammer; 3 bæresten og dæksten. Matr.nr. 12: Se Gundsømagle matr.nr. 13a.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStovdysse, en ødelagt Langdysse (87' over Havets Niveau), hvis sydl. og østl. Del er sløifet, paa det levnede Stykke af den nordl. Side findes 2 Randstene, af den vestl. Ende er et Stykke med 2-3 Randstene tilbage. 2 Kamre ere tilbage. a) Det østlige Kammer, kisteformet, Retn.: N.t.Nø-S.t.Sv. Imellem Sidestenene 1 Endesten for hver Ende, den sydl. Endesten er 1 1/12' lavere end de andre. Ved den s.t.sv Ende af hver Sidesten ligger skraat ind imod Kamret 1 Sten, paa den vestl. af dem hviler Dækstenen, den østl. kunde synes at være en væltet Randsten. 1 Dæksten, 8 2/3' lang og 3 5/6' bred. Kamret tildels jordfyldt, indvendig: 4 1/6' langt, Breden: I den n.t.nø Ende: 3 1/4', i den modsatte Ende: 2 7/12'. 7 3/4' Ø.t.Sø for a staar (6' fra Dyssens vestligste, væltede Randsten): b) et kisteformet, tildels jordfyldt Kammer, Retn. N.t.Nø-S.t.Sv. Ingen synlig Endesten i N.t.Nø, i den modsatte Ende imellem Sidestenene (2) en Endesten, dog her en 8" bred Aabning. 1 Dæksten, som er 6 1/3' lang, 4 3/4' bred og 3 1/4' tyk, flakt paa den vestl. Side. Indvendig: 3 1/2' langt, i den nø Ende 2 3/4', i den modsatte Ende 2 5/6' bredt. Strækningen imellem Kamrenes Ydersider udgjør 24'. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hovdysse", 2 Dyssekamre i Rest af Langdysse. Østlige Kammer af 2 Sten i hver Langside (den ene skredet) og en Endesten, Dæksten, det andet Kammer: 3 Bæresten og Dæksten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHovdysse. Dysse med to kamre. Dyssens grundplan er noget uregelmæssig, mål ca 12x17 m, med NØ-SV'lig længderetning? I den nordlige ende rager den 0,5 m over terræn mod syd ca 1 m. I den sydlige ende to kamre, mod nordvest med 3 bæresten og 1 dæksten og mod SØ 4 bæresten + 2 væltede og 1 dæksten. Enkelte randsten er synlige, bedst bevaret mod NV, ellers ses flere mindre sten spredt på højen. Kamrene ca 1 m over højen. Dyssen ligger i kanten af en mindre park ved et nyt parcelhuskvarter ud til dyrket mark på en skråning mod S. Den er noget nedslidt. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links