4792 randstene. Set fra VNV.
.
4789 kammer. Set fra VNV.
.
4788 kammer. Set fra NNØ.
.

Faktaboks

Kommune
Faxe Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38278
Sted- og lokalitetsnummer
050306-19
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 15 m lang. Ingen høj. Randsten: i øst 7, i vest 7. Nær nordenden et kammer af 3 bæresten.

Undersøgelseshistorie

1869
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidC. 20' vest for [sb.]Nr.18 findes 2 uregelmæssige Rækker store (gennemsnitlig c. 5' høje) omvæltede Stene, liggende over en Strækning af c. 45' i Retning NNØ-SSV. Skønnes at være Rester af en forstyrret Langdysse, der omtrent har haft den angivne Retning. Mindesmærket er saa ødelagt, at hverken Længde eller Bredde lader sig maale. 7 Stene høre antagelig til den vestlige, 7 til den østlige Sides Stensætning. To store Stene omttrent midt imellem de to Rækker hidrøre mulig fra et ødelagt Gravkammer. (To ved dem staaende flakte Stene, der danner et gravkammerlignende Ildsted, ere efter Meddelelse henflyttede hertil for faa Aar siden).
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15m lang.Ingen høj. Randsten i Ø.7, iV.7. Nær Nordenden et Kammer af 3 Bæresten.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links