GYPAF skåltegn
.
GYPAF skåltegn på sprængt dæksten
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41305
Sted- og lokalitetsnummer
050507-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 8 x 22 m. Kammer af fire sidesten og sprængt dæksten. Smukke randsten, hvoraf enkelte i enderne er væl- tede.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse velbevaret 67' l. 21'10" br. Retning SØ-NV. Gravkammeret ligger nærmest den S.Ø. Ende, det er 10'6" l. 3' - 2'6" br og har en paafaldende skjæv Form, der tildels foranlediges ved en Vinkelbøjning af en af de store Sidestenes Inderflade. Højden er 4', mindre i den øsø. Ende, det maa antages at betegne Gang. Dækstenen er sprængt og Kammeret er udgravet i Midten, hvorved et Spyd er fundet. Randstenene ere for største Delen bevarede. Endestenene og "Hjørnestenene" højest 4-5'. - Man har begyndt fra det S.Ø. Hjørne at bortgrave Stempakningen i Langdyssens Jordhøj. - Langdyssen vil herefter blive fredet af Skovejeren, Scavenius til Klintholm. (Se Grundplan og Profiltegning). Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1880
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 8 x 22m.Kammer af fire Sidesten og sprængt Dæksten. Smukke Randsten, hvoraf enkelte i Enderne er væltede.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret Ø-V. Jordhøj omgivet af randsten: N, 14, Ø, 4, S, 14, V, 2. I højens østende et jordfrit kammmer orienteret Ø-V, indvendig ca. 3,2 x 1,2 m. To dæksten (eller een, der er kløvet og sekundært anbragt ?) . På sydsiden af den vestlige dæksten ses mindst 3 skålformede fordybninger. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn dysse med ret store randsten, men kammeret virker underligt (rekonstrueret ?). Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2010
Privat besigtigelse - Museerne.dkProjektet GYPAF har besigtiget og registreret skåltegn på lokaliteten. 23 skåltegn i alt. Dækstenen er tilsyneladende sprængt i 3 stykker. På den nordlige mindste del af dækstenen fandtes 7 skåltegn på fladen, som vender nedad og indad mod kammeret. Dertil 12 skåltegn på den største og midterste del af dækstenen, samt 3 skåltegn på den østlige del af dækstenen, som er væltet ned i kammeret. Inde i kammeret fandtes på en bæresten 1 skåltegn.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links