Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352124
Sted- og lokalitetsnummer
040307-45
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/6 1873, hofjægermester A.V. Bech til Valdbygaard. Afmærkn.: MS 1889. "Svinevaadsdysse", langdysse 32 x 9 x 1 m. 3 kamre, hver med 3 bæresten uden dæksten; de to (sydligst) ligger jævn- sides. Randsten: SV 4, NV 19, NØ 3, SØ 19.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Svinevaadsdysse" ["Svinevad Dysse"]. Retning Nordøst - Sydvest. 100' lang, 27' bred. Ringe (1-2' høj) Jordhøjning. Af Randstene findes: i Sydvestenden 4 staaende eller skredne (den ene 5' høj), i Nordvestsiden 15 staaende alle skredne, 4 faldne, i Nordøstenden 3 faldne, i Sydøstsiden 17 staaende eller skredne, 3 faldne. - Der findes 3 tømte Gravkamre, alle med Retning Sydvest - Nordøst, uden Overligger og dannede af 4 lige - høje Stene, hvis øvre Kant omtrent ligger i Jordskorpen. De to ligger jævnsides 42' fra Sydvestenden. Det sydøstlige er 6' langt, 2' bredt, indtil Fylden 2 1/2' dybt, Det tredje Kammer findes 67' fra Sydvestenden omtrent i Stensætningens Midte. Det er c. 5' langt, 2' bredt, indtil Fylden 2'4" dybt, den nordøstlige Endesten staar nu noget udenfor Sidestenenes Ende. - Fredet under 17/6 1873. MS. (Se Planche 39-40). Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Svinevaadsdysse", Langdysse, 32 x 9 m., 1 m. høj, 3 Kamre, hver med 3 Bæresten uden Dæksten, de to (sydligst) ligger jævnsides. Randsten: SV. 4, NV. 19, NØ. 3, SØ. 19.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Svinevadsdysse", 0,8 x 34,0 x 10,0 m. Langdysse orienteret NØ-SV. Randsten: SV 5,NV 19, NØ 4, SØ 17. Mod N i højen et jordfyldt, rektangulært kammer af 4 bæresten, NØ-SV. Ved siden af ses en stor sten i højoverfladen, måske dækstenen. Omtrent midt i højen ses 2 store sten i overfladen, Iøvrigt ses der ikke spor af flere kamre. Dyssen er en del overgroet med nælder og krat. Ejeren var interesseret i en plejeordning, der er en del turister om sommeren. Lidt marksten på hjørnerne af dyssen. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links