Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32231
Sted- og lokalitetsnummer
030706-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Vestlige halvdel af stenkreds, bestående af 10 større oprejste sten, diam. ca. 10 m. Ingen jordhøj. Ant. rest af dysse.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ødelagt Langdysse, Retning V.Sv.- Ø.Nø. 38 1/2' lang, 32 1/3' bred. 18 1/2' fra Dyssens østl. Ende staaer i Retning V.Nv.- Ø.Sø. staaer den østl. Sidesten af et Kammer, dens flade, vestl. Side er 4 1/3' l. Randstene: I den vestl. Ende: 2 staaende, 2 væltede. I den østl. Ende: 2 staaende, 3 væltede. I den nordl. Side: 3 staaende, 3 væltede. I den sydl. Side: 5 staaende, 6 væltede. Ialt 24.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestlige Halvdel af Stenkreds, bestaaende af 10 større oprejste Sten, Diam. ca. 10 m. Ingen Jordhøj. Ant. Rest af Dysse.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStensætning (dysserest?). Der findes 7 sten (oprejst) i rundoval form, hvor den V-lige del er bevaret, 2 væltede sten (burde rejses). Diam. ca. 10 m. Stenene rager ca. 1 m. op over terræn, ingen højrest, men lidt uregelmæssig bund indenfor og Ø for anlægget fra ældre gravninger/forstdrift? Ligger ca. 10 m. fra skovvej og 150 m. fra offentlig vej i ældre bøgeskov, hvor der også gror hindbær. Ligger på ret jævn flade nedenfor Lindebjerg. Omtrent 70 m. fra 3223-2. ** Seværdighedsforklaring ** Stenkreds (randsten til dysse?), ret stor nedenfor Lindebjerg i skov nær anden dysse.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links