Langhøj, mv., Tvekløft

Original fredningstekst

Ejerlav: Løjt Kirkeby, art. 173, kortbl. 10, parcel 227/116. Tingl.:18/1 1924, menighedsrådet for Løjt sogn. Afmærkn.: MS 1924, Hans Kjær. Langdysse i nord-nordøst - syd-sydvest, 1,6 x 30 - 10 m. Jordhøjningen er velbevaret. Mod nordvest 2 stående og 6 omfaldne randsten, 1 mod sydvest, 1 liggende mod sydøst. Langs dyssens midtlinie findes 3 kamre sat af svære sten, henholdsvis 8, 16 og 22 m fra nordøstenden, alle på tværs af dyssens længderetning. Det førstnævnte kammer er af aflangt firsidet form, 2,2 m langt, foroven 1 m, ved bunden ca. 1,5 m bredt, sat af noget indadskrånende, indtil 1,25 m brede sten, hvis top flugter med jordhøjningens overflade. Jordfri dybde 0,9 m. Bevaret er 2 sten i nordøst, 2 i nordvest og 1 i sydvest. Det midterste kammer er af lignende bygning som det førstnævnte, ligeledes af indtil 1,25 m brede, indadskrånende sten. Kammeret måler indvendigt foroven 1,85 x 1,15 m. forneden 2,2 x 1,4 m. Bevaret er 2 sten i hver af langsiderne, 1 mod nordvest, 1 mod sydøst. Kun en enkelt sten i sydøst mangler. Dækstenen henligger kløvet umiddelbart sydvest for kammeret, den er 1,6 m bred, 0,5 m tyk. Det sydvestligeste kammer er oprindelig sat af 1 svær sten i hver side, stenen for den sydvestre langside mangler. Indgangsstenen mod sydøst er 0,4 m lavere end bærestenene. Dæksten mangler. Kammeret måler indvendigt 1,7 x 1,2 m, jord- fri dybde 0,9 m. Tæt overgroet med tjørn, slåen, brombær, vildrose og hyld, med 2 træer på dyssens vestende. (Bevoksningen skjuler, men beskytter mindesmærket). Mærkesten øverst på siden, syd-sydøst for det midterste kammer.

Undersøgelseshistorie

1921: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTrekamret Langdysse. 30 m l. Af Kamrene er de 3 uden Dække, Dækstenen til det midterste Kammer ligger ved Siden af. Nærmere Beskrivelse, se Deklaration om Fredlysning, udstedt af Løjt Sogns Menighedsraad. Jvf. Opmaalingsblade VIII a-e, samt Fotografier Blade IX-XII. Om Arbejde ved Dyssen 1923, se særskilt Beretning. Herfra A 32216-23.
1923: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med herredsberejsningen blev dyssen 1923 ryddet for krat og kamrene udgravet, deres fyld var tidligere omrodet. Øverst i det østre kammer fandtes en flintdolk kun ca. 10 cm dybt i jorden. Dybere ned lå 2 tværpile, en flis af et slebet flintredskab og et enkelt lerkarskår, hertil trækul. I det midterste kammer fandtes lidt flint og trækul. I og lige udenfor det vestre kammer fandtes nogle lerkarskår.
1923: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924: Uspecificeret aktivitet - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1924: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredet ved deklaration, udstedt af Løjt sogns meninghedsråd.
1956: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i NNØ-SSV, 1,60 x 30 x 10 m. Jordhøjningen er velbevaret. Mod NV 2 stående og 6 omfaldne randsten, 1 mod SV, 1 liggende mod SØ. Langs dyssens midtlinje findes 3 kamre sat af svære sten henholdsvis 8, 16 og 22 m fra NØ-enden, alle på tværs af dyssens længderetning. Det førstnævnte kammer er af aflangt firesidet form, 2,20 m langt, foroven 1 m, ved bunden ca. 1,50 m bredt, sat af noget indskrånende, indtil 1,25 m brede sten, hvis top flugter med jordhøjningens overflade. Jordfri dybde 0,90 m. Bevaret er 2 sten i NØ, 2 i NV og 1 i SV. Det midterste kammer er af lignende bygning som det førstnævnte, ligeledes af indtil 1,25 m brede, indadskrånende sten. Kamret måler indvendigt foroven 1,85 x 1,15 m, forneden 2,20 x 1,40 m. Bevaret er 2 sten i hver af langsiderne, 1 mod NV, 1 mod SØ. Kun en enkelt sten i SØ mangler. Dækstenen henligger kløvet umiddelbart SV for kamret, den er 1,60 m bred, 0,50 m tyk. Det SV-ligste kammer er oprindelig sat af 1 svær sten i hver side. Stenen for den SV-re langside mangler. Indgangsstenen mod SØ er 0,40 m lavere end bærestenen, dæksten mangler. Kamret måler indvendigt 1,70 x 1,20 m, jordfri dybde 0,90 m. Tæt overgroet med tjørn, slåen, brombær, vildrose og hyld, med 2 træer på dyssens V-ende. (Bevoksningen skjuler, men beskytter mindesmærket).
1956: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks