Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33215
Sted- og lokalitetsnummer
030106-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 4/7 1891, gdr. Poul Larsen. ny tingl. 24/12 1910. Afmærkn.: MS 1893, ved gdr. Sørensen Dildal. Langdysse 45 x 8 x 1,5 m uden kammer, men med en lavning efter et; Randsten: S 1 (stor), V 21, Ø 27. Nordenden sløjfet. Den nordlige del af dyssen blev af en senere ejer beskadiget og randsten fjernede. Kjendt bøde. Fredningen af dette stykke hævet.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Udlodden ligger to nu meget forstyrrede Langdysser [sb.7-8] (jvf. det under Matr.Nr. 3 cit. Kort). Den anden Langdysse har if. Herbst haft den betydelige Længde af 292' i NNØ-SSV, Bredden er 27-27'6". Den nordlige Ende er forstyrret og rimeligvis er ved den brede Gjennemskæring af Langdyssen det paa Herbst's Plan antydede rektangulære Gravkammer i samme Retning som Dyssen nærmest dens nordlige Ende Bleven borttaget. Om Fund kunne ingen Oplysninger erholdes. Mellemrummene mellem de tætstaaende c. 5' høje Randstene have været tilpakkede med flade Fliser, en af Endestenene i den ssv. Ende er 6' høj 5' br, deres Tal har idenne Ende højest været 3. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret plan.
1911
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 45 x 8 m, 1 1/2 høj, uden Kammer, men med en Lavning efter et, Randsten, S. 1 (stor), V. 21, Ø. 27, Nordenden sløjfet.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret langdysse med højrest ca N-S orienteret. Ca 30 meter fra sydenden ses lavning efter kammer. Ud for lavningen ses i vestlige langside en skakt ind. Randstenskæden omkring højen er meget velbevaret. Stenene står alle et stykke oppe på højsiden. Af randsten taltes: Ø 27, S 1 meget stor (2 m høj), V 22. Alle randstenene står op. Af flere skimtes kun lige toppen, idet jord fra højen er skredet ned omkring. Nordenden af dyssen er sløjfet og fredningen er ophøvet. Her ses dog endnu en ganske svag højning. Undersøgelse burde foretages en gang ved lejlighed. Mål: 1,6x47x12,4 m. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen ligger på ganske svag højning ned mod Hallebyå. Den ligger langt fra alfarvej, men markvej fører hen til dyssen. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1992
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDer var foretaget en ulovlig nedgravning i langdyssen. Den ulovlige nedgravning blev afrenset og profilen registreret. Udgravningen blev kastet til og udjævnet. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Seværdig langdysse beliggende ned til Halleby å.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links