Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42105
Sted- og lokalitetsnummer
230305-48
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Ullerup, bd. 1, bl. 3, Blans art. 254. Den østlige del af en langhøj, hvis vestlige del er bortgravet. Den østlige del 16 m lang i Ø-V, 12 m bred, 1,40 m høj. I Ullerup skov.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Langhøj i den sydlige Del af Ullerup Skov. Ca. 40 m. lang i Ø-V, 10-12 m. bred. Afgravet for Østenden, saaledes at der her og et Stykke henad Nordsiden er blotlagt en sammenhængende Rad af svære Randsten, som nu hugges til Skærver. Ogsaa for Vestenden ligger (14-15) Randsten, jævnt ud af Leje og parat t. a. køres bort el. hugges itu paa Stedet, ligesaa 5 Sten ved Sydsiden nær Midten. Højens østlige Halvdel har tidligere været beplantet med Højskov, men denne er nu borthugget og Smaagraner plantet, den vestlige Halvdel dækket af Bøgepur. Et Par Rævegrave i Østenden. Højens Midte er skamferet ved en større Indgravning, som strækker sig over hele Højbredden, Spor af nogen Grav ses ikke. Højen er i Øst 1,50 m. høj, men er jævnt aftagende i Højde mod Vest indtil ca. 0,50 m.
1920
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen østlige del af en langdysse, hvis vestlige del er bortgravet. Den østlige del 16 m lang i øst-vest, 12 m bred, 1,40 m. høj. I Ullerup Skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHul i NØ-hjørnet, formentlig af ældre dato. Umiddelbart ud for dette en stor randsten synlig. Østligt i N-siden er to randsten synlige lidt oppe ad højsiden. Højen iøvrigt noget ujævn og hullet. Den V-lige del ikke helt bortgravet, så hele højen kan anslås oprindeligt at have været ca. 35 m. lang. Endnu en randsten synlig ca. midt for N-siden. Beskadigelser: Randbeskadigelser, beplantningsskader, delvis fjernelse, ujævnheder i overfladen. Bevoksning: Træer. Omgivelser: Skov. Foto: S/H og F 09.27 fra VSV, 09.28 fra SØ.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links