Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33234
Sted- og lokalitetsnummer
030211-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby og Conradineslyst, matr.nr. 1l. Langdysse 8 x 4 x 2/3 m. I midten stor sten (af kammer?) Randsten: S. 3, Ø. 6, N. 3, V. 6. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 26' lang i Retning N-S, 13 1/2' bred. Den omgivende Jordhøi er 1' høi. 9 3/4' fra den s Ende ligger et Kammer, der aldeles dækkes af Jorden, kun Overliggeren er synlig: 6' lang i Retn. Ø-V, 4' bred. Af Randstene findes: for den s Ende 3 (hvoraf 2 væltede), langs den ø Side mindst 6 (hvoraf 5 væltede), for den n Ende 3 (hvoraf 2 væltede), langs den v Side 6 (hvoraf 4 væltede). De største af Randstenene staa for Dyssens Ender og ere indtil 3' høie. Kammeret skal for endeel Aar siden være bleven udgravet og Dækstene atter anbragt paa sin Plads (Mundtlig Meddelelse). Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 8 x 4 m., 2/3 m. høj. I Midten stor Sten (af Kammer ?). Randsten: S. 3, Ø. 6, N. 3, V. 6. Træbevokset i Skov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMindre langdysse N-S. Langdyssen måler ca 0,7x8x4 m, hvor måltagning og beskrivelse er vanskelig p.g.a. tæt bevoksning af bl.a. graner ved og på dyssen. Randsten ser ud til at være tilstede, opgav at tælle dem p.g.a. bevoksning og sne. Omtrent i midten er en uregelmæssig lavning, hvor der ses spredte sten, hvor den ene er lidt større, antagelig fra 1 kammer. Kun et område på midten og mod S er nogenlunde uden bevoksning. De omgivende graner er ca 20-30 år og står i et lille granstykke i S-kanten af ældre løvskov på skrånming ned til bækleje. I en tidligere (nu indhegnet) lysning? er der plantet smågraner, alder ca 3-4 år? i en afstand af 10-20 m fra dyssen. Da dyssen i forvejen er fuldstændig skjult af bevoksning, har jeg ikke påtalt dette. Dyssen ligger ret højt nær nordskråning, svær at finde, i svært tilgængeligt = tilgroet blandet skov - ingen nærliggende skovstier mere. Omtrent 100 m til skovvej og 600 m til landevej. Fejltrykning: Der er trykt et X ved en næsten parallel skovvej (ret tilgroet mod S), ca 100 m mod SØ. På dette sted er en lavning i ældre granplantage, hvor der ligger spredte større sten - har intet med en megalit at gøre. Ca 20 m NV herfor er trykt o, hvad der ligner en højrest, = svag højning, hvor der ses enkelte stentoppe, ser ud til at være en sløjfet høj. Tidligere har der været en skovvej parallelt med den trykte (nuværende= - den er næsten helt tilgroet, men kan dog anes, ca 75 m mod V, og "låger" i det nyplantede område markerer forløbet. Langdyssen ligger ca 10-20 m NV-N for den NØ'lige itæt bevoksning af gamle graner. Ejer: 3323.3. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumLigger ved vandre- cykelsti i skov.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links