Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332255
Sted- og lokalitetsnummer
030211-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby og Conradineslyst matr.nr. 3a. Tingl.: 16/8 1894 (Kammerherre, greve E. Moltke til Nørager). Afmærkn.: MP (1894, ved godsforvalter Berthelsen) MS i stedet for mærkepælen, som efterhånden var væltet (1917, oberstl. Lund). Langdysse 22 x 6 x 1 m. ujævn. Kammer af 4 bæresten, ingen dæksten. Randsten: S. 4, V. 8, N. 2, Ø. 14. Høje træer.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ganske forstyrret Langdysse.Jordhøiens Størrelse og Retning er ubestemmelig paa Grund af stærk Bevoxning og talrige indvæltede store Stene. Ogsaa Randstenene ere enten bortførte eller skjulte. I Retning NNV-SSØ ligger et rectangulairt af 4 Stene sat Kammer uden Overligger. Det er 5' langt, 2' bredt, 3 1/4' høit. I en Afstand af 24' fra dette Kammer i Retning NNV-SSØ ligger et andet af fire Stene sat rectangulairt Kammer uden Overligger. Det er 3 1/2' langt, 2' høit, 1 1/2' bredt. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 x 6 m., 1 m. høj, ujævn. Kammer af 4 Bæresten, ingen Dæksten. Randsten: S. 4, V. 8, N. 2, Ø. 14. Høje Træer.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Dyssen måler ca 1x24x8 m (ca 22x6 m indenfor randsten), retning NNV-SSØ. Det er meget svært at tælle randsten, da der er mange sekundære, store sten om højen, fra markarbejde eller sløjfet nærliggende dysse?? Afgrænsning af dyssen også vanskelig. Der er 2 kamre, højen lidt ujævn. Det nordlige er aflangt i højens retning og består af 4 bæresten, mindre mål ca 1,5x0,6 m, ingen dæksten. Det sydlige har haft samme form, nu er måltagning vanskelig, da der er et stød mod Ø, heri ses et brudstykke af den østlige bæresten, samt flere hovedstore + lidt større sten fra højfyld + flint. Både Ø + V for dyssen er gamle + nyere stendynger, med bla. meget store sten + brudstykker fra sprængte sten. I åbent landskab, ca 100 m fra landevej. Skovf./skovr. Dalgas (i bolig mod S) fortalte, at det megalitanlæg, der er afsat i skoven "Enemærket" mod SV (ca 1 km fra skovridderboligen) er lavet i 1870'erne af den daværende skovridder. Han skulle have lavet denne dysse og begravet sin hest i den. Bes. 11.3.1986: En stor rodvælter har revet en del af det sydlige kammer op. M.B. Ejer: 3323.3 (ikke hjemme). ** Seværdighedsforklaring ** Som 3322.57. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1987
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn rodvælter på langdyssens kammer blev fjernet. En sidesten, der var blevet rykket af rodvælteren, blev sat tilbage på plads. En gammel nedgravning nord for dyssekammeret og hullet fra rodvælteren blev delvist opfyldt med muldjord. Dyssekammerets gulv blev dækket af et lag sten. Langdyssen blev ryddet for krat og enkelte træer. Se beretning.
1988
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI 1980 anmeldte MHO om en væltet kæmpe-eg, der havde ødelagt det dyssekammer, det sydlige kammer, som den stod ovenpå. I rodvælteren sad den østlige sidesten til kammeret. I 1987 blev rodvælteren fjernet og sidestenen sat på plads af SNS.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links