Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34231
Sted- og lokalitetsnummer
030211-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby matr.nr. 3l og Conradineslyst. Dyssekammer, 5 bæresten, hvoraf den nordl. endesten skredet lidt ud; stor dæksten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn velbevaret Langdysse, c. 85' i Retning VNV-ØSØ, 19 1/2' bred. Jordhøiens Høide er indtil 5'. I en Afstand af 32' fra Dyssens ø Ende ligger er firsidet Kammer, sat af 4 Stene, 5' langt, 2 1/2' bredt, 2 1/2' høit. Bærestenenes Overkant ligger i Flugt med Jordhøiens Overflade. Overliggeren mangler. - I en Afstand af 24' fra dette Kammer findes et andet Kammer i samme Retning som Dyssen og første Kammer. Det er rectangulairt, dannet af 3 Stene (den v Endesteen mangler), 5 1/4' langt, 3 1/2' høit, 2 1/2' bredt. Det dækkes af en toppet Overligger. - 6 1/2' fra dette Kammer findes det tredie, der ligger i samme Retning som de andre. Det er rectangulairt, dannet af 4 Stene, 5' langt, 2' bredt, 1' høit og dækket af en toppet Overligger. - Af Randstene findes: for den v Ende 5, langs den s Side 38 (hvoraf 10 væltede), for den ø Ende 3 (hvoraf 2 væltede), langs den n Side 34. De største Randstene stode ved Enderne og vare indtil 6' høie. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 5 Bæresten, hvoraf den nordl. Endesten skredet lidt ud, stor Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, 2 x 4 x 3 m. Kamret ligger i N-S'lig retning i nærmest 6-kantet formm med 1 sten N (skredet lidt udad foroven), 2 mod V, 2 mod Ø og 4 små sten mod S, 1 meget stor dæksten (skraveret på skitsen), indre mål ca. 2 x 1,2 m. Dækstenen er ved at skride ned mod SV, den har flyttet sig næsten 0,5 m i denne retning siden ejer kom til stedet (1968 ?), den rager ca. 2 m op over terræn og støttes ikke af bæresten mod N og kun lidt af bæresten mod NØ. Bør sættes på plads inden den vælter ned ! Dyssen ligger i havens Ø-ende, hvor der er plantet graner mod S, Ø, N. Mod S og Ø ca. 3 m's afstand - graner ca. 20 år gamle ? Ikke bedt om at få dem fjernet, men gjort opmærksom på fredningsbestemmelser. Ejer interesseret i at få dæksten på plads. Der anes en svag, langstrakt højning i havens græsplæne, rest af langhøj i Ø-V'lig retning ? Udsyn vanskeligt p.g.a. bevoksning - have og skov. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** STORT dyssekammer i have. Bevoksning: 1983: Græs
1988
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammerets dæksten blev sat tilbage på plads for at undgå nedskridning. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumDækstenen er lagt på plads og hviler på både den nord-, vest- og østlige sidesten.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links