Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
390911
Sted- og lokalitetsnummer
200210-168
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Høgelund, art.nr.127, bd.2, bl.45. Tingl.: 20/2 1934 8/4 1961 En af to langdysser (3909-10,11) beliggende vest for Vedsted præstegård nær vejen mod Holmshus. Langdysse syd for 3909-10. Ca. 1,75-2 m høj, 30 m langt i NØ-SV, 12 m bred. I midten et stort hul efter et ødelagt kammer, af hvil- ket der findes store sprængstykker. Flere randsten, tildels spræng- te og delvis jorddækkede, ses.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 28 m lang i NØ.-SV., 12 m bred. Jordhøjen 1.25-1.75 m høj. 12 m fra SV.-Enden et stort Hul, 5 m i Tværm. foroven med Aabning mod V., efter et borttaget Kammer. 2 kantsatte Sten staar endnu tilbage mod NØ. og SØ. Hullet gaar lige til Højens Bund. I NV.-Siden 2 store Randsten, den ene paa Plads, den anden væltet, samt sprængte Stumper af en tredje. For SV.-Enden 1 Randsten, paa Plads, delvis dækket af Jorden. I den Sydøstre Langside en ca. 1 m br. Indgravning, hvori ses 1 Randsten, delvis jorddækket. For NØ.-Enden en fritgravet, meget stor Randsten, 1.60 m l., 1 m br., 0.75 m tyk.
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 Langdysser [sb. 168 og 170] beliggende V for Vedsted Præstegaard nær Vejen mod Holmshus....- Langdysse S for forrige. Ca. 1,75-2 m h., 30 m l. i NØ-SV, 12 m br. I Midten et stort Hul efter et ødelagt Kammer, af hvilket der findes store Sprængstykker. Flere Randsten, tildels sprængte og delvis jorddækede, ses....Sb.Nr. 168,170, 174-75, 182-88: 100 m-Grænsen opnaaet, (se Skrivelse fra Fredningsnævn) i FM-arkivet.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links