Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33279
Sted- og lokalitetsnummer
020110-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

MS. (1932, J. Raklev) Langdysse i NV-SØ, 1-1,5 x 7,70 x 20,50 m. I SØ enden et ud- gravet kammer, 1,65 m i NV-SØ, 0,80 m bredt, af 2 sidesten og 1 endesten mod NV. Endestenen mod SØ samt dækstenen mangler. Midt på dyssen ses 1 større sten. 5 sten ses på tværs af jord- højen i dens nordvestre ende. Randsten: NØ 11 stående, 1 sprængt SV: 10 stående, 5 væltede. SØ 3 stående, 3 væltede. 1 sprængt, NV 2 væltede. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 20 1/2 Meter lang (Nordvest til Sydøst), 7,70 Meter bred. Af Randstene er mod Nordøst 11 staaende og en sprængt, mod Sydvest 10 staaende og 5 væltede, ved sydvestlige Ende 3 staaende, 3 væltede og en sprængt, ved nordvestlige Ende et Par væltede. I den sydøstlige Ende af Dyssen er en Grav med 3 Sidestene, aaben mod Sydøst, den er 1,65 M lang, 0,80 Meter bred. I den nordvestlige Ende af Dyssen rager paa Tværs af Længden 5 Stene frem. Midt paa Dyssen ses en noget større Sten.
1901
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i NV-SØ, 1-1 1/2 x 7,70 x 20,50 m. I SØ.-Enden et udgravet Kammer, 1,65 m i NV-SØ, 0,80 m br., af 2 Sidesten og 1 Endesten mod NV. Endestenen mod SØ samt Dækstenen mangler. Midt paa Dyssen ses 1 større Sten. 5 Sten ses paa tværs af Jordhøjen i dens nordvestre Ende. Randsten: NØ 11 staaende, 1 sprængt, SV 10 staaende, 5 væltede, SØ 3 staaende, 3 væltede, 1 sprængt, NV 2 væltede. Græskl. i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse mål 21x8x1,5 m, orienteret NV-SØ. Kammeret ligger i højens SØ'lige del, det består af 2 større og 1 mindre bæresten med 1 mindre sten mod SØ, aflang form. Højen er ret tilgroet med brombær og brændenælder, dækker delvis for randsten, ingen synlig fredningssten. Der er lagt kvas ind i kkammeret, hvor der også har været brændt bål. Randsten NØ 12, SØ 7, SV ?, NV 2. Bad ejer fjerne bålrester, antagelig børn fra nærliggende parcelhuskvarter mod N. . Højt beliggende i bakket landskab, med vidt udsyn, ca 80 m fra landevej. Genbes. 8.10.87. Kvaset ikke fjernet men sammenfaldet. Spiller ingen rolle p.g.a. ret ubetydeligt. M.B. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse med randsten, højt beliggende med vidt udsyn.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links