Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
38133
Sted- og lokalitetsnummer
080204-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/10 1901, A. Pedersen Damsboe. Diplom Afmærkn.: MS 1925, Raklev. En langdysse, "Vielandshøj", 112' (35,15 m) lang i retning N-S, 69' (21,65 m) bred. Dyssen indeslutter 2 gravkamre, begge 5'3'' (1,60 m) lange, 3' (0,95 m) brede og dannede af 6 sidesten (2 mod nord, 2 mod syd, 1 mod øst, 1 mod vest); over det nordlige kammer, ved højens midte, 1 stor dæksten. (Vestlige Hovmark). NMI: ......retning N-S, 60' bred. .........

Undersøgelseshistorie

1897
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Vielandshøi" en fra Syd til 1/2 " lang, fra Øst til Vest 69' bred Høi. Den østlige ende er en Del afgravet, ligesom der i den østlige Del er en større Fordybning, hvor der formodentlig er ryddet en Stensat Grav. Midt i Høien er en stensat Grav, hvorom Dæksten. I den vestlige Halvdel en stensat Grav uden Dæksten. Se omstående Side [skitse]. Der er ingen synlige Randstene. Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
1897
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1901
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestlige Hovmark, En langdysse, "Vielandshøj", 112' l. i retning n.-s., 60' br. Dyssen indeslutter 2 gravkamre, begge 5'3" l., 3' r. og dannede af 6 sidesten 2 mod n., 2 mod s., 1 mod ø., 1 mod v.), over det nordlige kammer, ved højens midte, 1 stor dæksten. Fredl. 4/10-1901.
1980
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFælt molesteret langdysse, 3,3 x 29,0 x 17,0 m., hvor syvende Frederik har været på besøg. Højen er p.g.a. den voldsomme udgravning meget uregelmæssig og der er to frilagte dyssekamre. På V-siden gror nogle gamle, forblæste frugttræer. S-ligste dyssekammer måler indvendigt 2 m. Ø/V, 1,5 m. N/S og er 1 m. dybt. Langsiderne består hver af 2 sten, mens enderne består af 1 sten. Overliggeren mangler. N for ovennævnte dyssekammer endnu et dyssekammer med overligger, der dækker hele kammeret. Har samme udvendige mål som ovennævnte. På V-siden står en stor forblæst tjørn, der hælder hen over overliggeren. Yderst dekorativt. På højens V-side gror nogle stærkt forblæste frugttræer. ** Seværdighedsforklaring ** P.g.a. 7. Frederik. Stor langdysse med to frilagte kamre yderst på klinten af den gamle litorina-havbund. Ses tydeligt nede fra stranden. Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links