8645-2013
.
8648-2013
.
8646-2013
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34262
Sted- og lokalitetsnummer
040220-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse N-S 1 x 10 x 33 m. Forstyrret. På højen en større sten, muligvis rest af et kammer. 18 randsten, alle væltede eller ikke på oprindelig plads. Nordligst på højen ligger henkastet adskillige større sten.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Hellen af en Banke ligger en forstyrret Langdysse 62' l i N-S. c. 18' br. I en Afstand af 40' fra Søndre Ende ses Rest af et Gravkammer, hvori der blev gravet af en Skolelærer for nogle og tyve Aar siden [1863]. Det ret anselige Randstene ere omvæltede eller bortførte, Endestenenes Tal har næppe været større end 3. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1918
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse paa et mod Syd skraanende Bakkehæld. Stærkt forstyrret. 18 m lang i N-S, 7 m. br. 7 ]Sten tilbage[ Randsten staar endnu i Østsiden, 6 i Vestsiden, for Sydenden 4 store Sten, den østligste (ligesom Østsidens Sydligste Sten) dog sikkert ikke paa oprindelig Plads, Nordenden helt forstyrret: her ligger, kun 2 m. Nord for ]Resterne[ Gravkamret, en tæt Gruppe af 8 mindre Sten. Ca. 12 m fra Sydenden staar endnu oprejst Gravkamrets Vestlige Bæresten. - Høj Fyld. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (N.-S.) 1 x 10 x 33 m. Forstyrret. Paa Højen en større Sten, muligvis Rest af Kammer. 18 Randsten, alle væltede eller ikke paa oprindelig Plads. Nordligst paa Højen ligger henkastet adskillige større Sten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse i høj, 0,8 x 23 x 10 m, meget forstyrret. Orienteret i nord-sydlig retning. Højen er lav og flad med stejle kanter, den er desuden ret ujævn. På højen nogle store, spredt liggende sten. Nær høj- fod 18 meterstore sten - sikkert randsten - liggende lidt uregelmæssigt. Beliggende i ager på bakke, der skråner mod S og SV, ca. 600 m fra offentlig vej. NB : Placering på 4-cm kort rigtig, på målebordsblad ca. 100 m for langt mod N. Der pløjes for tæt. Kanterne står stejle (ca. 0,4 m høje) og er til dels skredet ud. Der ligger temmelig mange marksten, specielt langs kanterne, men også op på selve højen. Mundtligt påtalt. Ejer har lovet bedring. Genbesigtiges efter 1 år. Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links