Langhøj, mv., Vilsted – #2 | lex.dk

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1891, gdr. Anders Frederiksen i henh. til re- servation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1907, gdr. Petersen, Ny Sonnerup. Høj, 1,7 x 17 m aflang, heri firsidet kammer (N-S) dannet af 1 stor sten mod V 2 mod Ø 1 mod S og 1 mod N. En stor overligger på plads over den nordlige del af kisten. Ved si- den af kamret ligger en stor sten antagelig overligger i sin tid for kamrets sydlige del. Bevokset med græs, et stør- re buskagtigt træ og lidt ris. I ager. NMI: Høj aflang, 1,7 x 10 x 17 m ..........

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.5. En aflang firkantet Gravkiste med Dæksten, omgiven af en lav, rund Høi. Kisten hvis Længderetning er omtrent Nord-Syd dannes af 5 Sidesten, alle omtrent lige høie, og 1 Dæksten, som er gledet noget ud fra den oprindelige Plads, og hvis søndre Ende er afsprængt. Sidestenene rage 2 1/2', dækstenen 6' op over Høiens øverste Jordlinie. Kistens Indre er foroven fyldt med løse Sten, om det er udgravet er uvist, Dybden under Dækstenen er omtrent 2'. Den omgivende Høi er nu 22' i Tværmaal og har tidligere været noget større. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Nålekrat/-træer
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Langdysse, berøvet sine Randstene, endnu indesluttende et rektangulært Gravkammer i NØ-SV. Langdyssen har haft samme Retning. (se S.M. Nr.5). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Nålekrat/-træer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, aflang, 1.7 x 10 x 17 m. Heri firsidet Kammer (N-S) dannet af 1 stor Sten mod Vest, 2 mod Øst, 1 mod Syd og 1 mod Nord. en stor Overligger paa Plads over den nordlige Del af Kisten. Ved Siden af Kamret ligger en stor Sten, antagelig Overligger i sin Tid for Kamrets sydlige Del. Bevokset med Græs, et større buskagtigt Træ og lidt Ris. I Ager.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 3,1 x 17 x 14 m. Højen måler ca. 1,7 x 17 x 14 m i N-S'lig retning. Omtrent i midten er et aflangt kammer, der indvendig måler ca. 1,2 x 0,5 m. Det har 1 stor sten mod V, 2 Ø, 1 S, 1 N med en overligger, der hviler på den nordlige del af kisten, ca. 1,4 m over terræn. Der er en stor sten ca. 1 m S for kamret. Højen er tæt bevokset med buskads og krat. Der er smidt nogle sten op ad højside, mod S. Dyssen ligger på kanten af morænebakke med vidt udsyn, ca.100 m fra markvej og 600 m fra offentlig vej. Fortalte (ejer) om det ulovlige i marksten på højen, aftalte ingen fremover. Han har kun haft gården i 2 år, sten før hans tid. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, der ligger højt i landskabet nær andre oldtidsminder. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Nålekrat/-træer
2011: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Langhøj, mv., Vilsted (#2)

Faktaboks