GYPA_skåltegn på dæksten. Set ovenfra.
.
GYPAF_overisgtsfoto. Set fra SØ.
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
43283
Sted- og lokalitetsnummer
050505-112
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1910, Løjtnant Lassen. Dyssekammer af 3 store bæresten, tærskelsten samt stor over- ligger. Højde ca. 2 m. I ager.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRektangulært Gravkammer med Dæksten 6'11" l. i SSØ-NNV. 2'10"- 3'5" br. indv. 3'10" h. Endestenen mod SSØ er 1'6" lavere end de andre Sidestene i Kammeret og smalere end disse. - Kammeret er nu fritstaaende men har tidligere ligget i en Langdysse (?) med 5' høje Randstene. Der skal have været 18' fra Kammeret til de tre Sider, mindre mod S.Ø. - I Kammeret skal være fundet et meget langt Flintspyd foruden Menneskeknokler. Brændte Ben fandtes ved den omgivende Højs Rydning. (Se Grundplan og Prospekt) Dyssen senere fredlyst. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1880
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 3 store Bæresten Tærskelsten samt stor Overligger. Højde ca. 2 m. I Ager.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i lille højning. Rektangulært kammer NV-SØ, af 3 store bæresten, tærskelsten og stor dæksten, åbning mod SØ. Indvendige mål 2,10x0,9 m, indvendig højde ca 1,1 m. Ved kammeret gror en hyld. På NØ-siden af kammeret var henlagt en del marksten af maskinstationen, de lovedes fjernet når roerne var borte fra marken til efteråret. Mål: 2,5x5x4 m. ** Seværdighedsforklaring ** Flot kammer, men kan ikke gøres tilgængeligt uden ulejlighed for ejeren. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMinimum tre skåltegn på dæksten.
2013
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkDyssekammeret var med på arbejdsprogrammet 2013 fordi kammeret indenfor de seneste par år har ændret sig radikalt. Ændringer der sandsynligvis primært er forårsaget af naturlige forhold som kraftig vegetation samt dyreaktivitet.
2014
Privat besigtigelse - Museum SydøstdanmarkProjektet GYPF har besigtiget og registreret lokaliteten. Placering: N54.9129, E12.15858. Koordinater i WGS84. Dæksten er granit - grov og forvitret - med flere kvartsårer. Skåltegn: 4 tydelige skåltegn + 2 usikre. 45-55 mm i diameter, 10-15 mm dybe. Registreret med midlertidig opmaling med kalkvand. Dokumenteret af Joachim Henkel og Anne Okholm.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links