Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Billund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
320738
Sted- og lokalitetsnummer
190604-42
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/6 1932. Købt. Diplom Afmærkn.: MS 1933, Rosenberg. Langdysse, 1,3 m høj, 12-13 m bred og 41-42 m lang i øst-vest. 4 kamre, hvoraf de 2 midterste er restaureret. Det vestligste af de to restaurerede kamre består af : 2 sten i nord (over hinanden), 2 i øst, 1 i sydvest, 2 i vest. Døråbningen i syd fyldt med mindre sten. Det østligste af de to restaurerede kamre består af : 1 sten i nord, 2 i øst og 2 i vest, samt 1 tærskelsten i syd. Det vestligste af dyssens kamre er helt sammenstyrtet; der ses 5 sidesten (hvoraf 1 står op) og 1 stor overligger, der er væltet ud til sydøst. Hvor det østligste kammer har været ses et stort hul; 3 sten af dettes østside har karak- ter af randsten. Af randsten ses iøvrigt; i syd 14-15 (hvoraf et par væltede) i øst 4 (alle væltede), i nord 12 (hvoraf 3-4 ligger ned) og i vest 1 (væltet). Græs- og lyngklædt i hede.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stærkt forstyrret Langdysse, c. 36,00 met. lang i retning ØNØ-VSV, c. 9,00 met. bred og 0,60 met. høi. For Dyssens østre Ende ligge en stor Randsten og tæt ved den findes tre vistnok afkløvede, væltede Randsten. For den søndre Side findes mindst 7 Randsten, for den vestre Ende en lang væltet Randsten og for Nordsiden 8 Randsten. Desuden ligger der ved Dyssen flere Steder større og mindre Sten, som ere fremkomne ved Gravning i Dyssen. I Dyssens østre Ende har der været indrettet en Faarefold, c. 15 met. fra Østenden findes et, af Jordhøiningen omsluttet, nu udgravet, polygont Gravkammer, sat af 5 tildels temmelig stærkt indadskraanende Sten, ved Bunden 2,40 met. langt i Retning NNV-SSØ, 1,40 met. bredt og mindst 1,50 met. dybt. Indgangen til Kammeret vender i NNØ. Dækstenen mangler. c. 20,00 met. fra Dyseens Østende findes et andet udgravet Kammer, omsluttet af Jordhøien og en Del forstyrret. det har sikkert ogsaa været polygont og sat af 5 Sidesten, af hvilke tre endnu staa paa Plads noget indadfaldende, en fjerde ligger helt indvælttet. Ved Kammerets Nordende ligger en stor Sten, som enten er den udvæltede 5te Sidesten, eller Dækstenen. Kammerets Længderetning er NNV-SSØ. Dimensionerne som det foregaaende Kammer. c. 30,00 met. fra Dyssens Østende er der Rester af et tredje, udgravet og af Jordhøien indesluttet Gravkammer. Af dette staa nu kun to Sidesten for Østsiden (1,00 met og 0,80 met brede) og noget af en nordvestre Sidesten igjen. Lige øst for dette Kammer ligger den afvæltede kolossale Dæksten, nu 2,20 met. lang og 1,20 met. bred, et Stykke af den er bortkløvet.
1933
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 41-42 m lang i Ø-V, 12-13 m bred, 1,3 m høj. 4 kamre, hvoraf de 2 midterste er restaureret. Det vestligste af de to restaurerede kamre består af: 2 sten i N (over hiananden), 2 i Ø, 1 i SØ, 2 i V, døråbningen i S er fyldt med mindre sten. Det østligste af de to restaurerede kamre består af: 1 sten i N, 2 i Ø og 2 i V, samt 1 tærskelsten i S. Det vestligste af dyssens kamre er helt sammenstyrtet, der ses 5 sidesten (hvoraf 1 står op) og 1 stor overligger, der er væltet ud til SØ. Hvor det østligste kammer har været, ses et stort hul, 3 sten i dettes østside har karakter af randsten. Af randsten ses i øvrigt: i S 14-15 (hvoraf et par væltede) i Ø 4 (alle væltede) i N 12 (hvoraf 3-4 ligger ned) og i V 1 (væltet). Græs- og lyngklædt, i hede.
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links