Højtop set fra nordøst
.
Fortidsmindets sydside, set fra nordøst
.
Fortidsminde set fra sydvest
.

Faktaboks

Kommune
Odense Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
36155
Sted- og lokalitetsnummer
080403-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglyst på med ny beskrivelse 1989 på matr.nr. 6f Brændekilde By, Brændekilde, med følgende tekst: Høj, 2 x 47 x 14 m. Orienteret NØ-SV. Enkelte løvtræer på højen. I skov.

Undersøgelseshistorie

1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØverst på sydranden af en dyb skovdal, tæt ud til sognevejen Brendekilde - Brendekilde Væde, ligger en aflang jordhøj, tomten af en langdysse, i retning sydvest-nordøst. Dens længde er 45-48 m, bredden ca. 6 m, højden målt fra vestsiden indtil 1.75 m, fra østsiden indtil 2 m. Højen er tæt bevokset med unggraner, ahorn og brombærris. I jordfylden skal for mange år siden være borttaget sten fra 3 dyssekamre til sylden i det nærliggende husmandssted sydfor. I højryggen ses mindre ujævnheder. Tidligere skal i østsiden randsten have været synlige, men de er nu dækket af udgleden jord. Tilhører Vosemosegård i Sanderum sogn. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1953
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn aflang jordhøj, tomten af en langdysse, liggende øverst på sydranden af en dyb skovdal tæt ud mod sognevejen Brendekilde - Brendekildevæde. Højen ligger i retning sydvest-nordøst, længde ca. 45-48 m, bredden ca. 6 m, højden målt fra vestsiden indtil 1,75 m, fra østsiden indtil 2 m. Bevokset med unggraner og buskads. I ryggen ses mindre ujævnheder, hvor for mange år siden er fjernet sten fra 3 stenkamre. Randsten er ikke synlige.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 3615:5, Status: B
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorForkert afsat på kort. Bevoksning på højen 10-20 år gl. Beskadigelser: Ingen ud over de på blåt kort nævnte. Orienteret NØ-SV. Mål: 2,2x47x14 m. ** Seværdighedsforklaring ** På trods af skove imponerende landskabsvirkning. Ligger ud til vejen men ses ikke umiddelbart. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1989
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. 2 x 47 x 14 m. Orienteret NØ-SV. Enkelte løvtræer på højen. I skov.
1989
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1997
Diverse sagsbehandling - Odense Bys Museer
2000
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en langhøj der ligger i skovbryn. 2 x 47 x 14 m. Orienteret NØ-SV.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links