Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
160365m
Sted- og lokalitetsnummer
110613-192
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Stenbygget grav, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

På Ydby Hede i Sydthy findes en af landets største samlinger af gravhøje. "Oldtidskirkegården" kaldes den af samme grund. Der har oprindelig været omkring 50 gravhøje på det højtliggende plateau, og langt de fleste er bevaret. Nogle af højene er ganske lave, under 1 meter i højden, mens andre er helt op til 5 meter høje. Det er kun et par af højene, der er udgravet. Heri fandt man grave fra den periode af bondestenalderen, som kaldes enkeltgravskultur. De større høje stammer dog uden tvivl fra bronzealderen. Den centrale del af hedeområdet med 32 gravhøje, blev i 1915 købt til fredning af en kreds af lokale folk. Imellem højene kan man se bevarede hjulspor, der formentlig er lige så gamle som højene selv

Original fredningstekst

Tingl.: 6/7 1916. Bestyrelsen for A/S Dover plantage Afmækn.: 8 MS, som står ved arealets grænser (Oldtidskirkegården) Langhøj, 2 x 13 x 45 m (Ø-V), mod vest formet som en rund høj 2,7 m høj og 18 m bred. Rundhøjen er udgravet ved et ca. 6 m bredt skår fra syd omtrent til bund. Tæt øst for rundhøjen er i sydsiden en sænkning 8 m br., indtil 0,7 m dyb. Fra 28-32 m fra hele anlæggets nordre ende et 4-5 m bredt skår, 0,7 m dybt.

Undersøgelseshistorie

1915
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj. Som tidligere beskrevet. Hertil: Færdsel ad sti op ad højens nordvestre ende har afslidt vegetation og medført indhuling i højside. Vdr. afsætning: Flyfoto G96-B, 1:5000. Opt. 23.4.1971. ** Seværdighedsforklaring ** Del af højfelt på Ydby Hede. Bevoksning: 1980: Græs og Lyng
1997
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Lyngklædt langhøj på Ydby Hede.
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links