Larsbjørnsstræde 19 ligger på Larsbjørnsstræde 19 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Det lykkedes ikke at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Forhuset Larsbjørnsstræde 19 er opført i 1797 for tømrersvend Johan Christopher Frost. Siden opførelsen er der fjernet konsolbårne fordakninger over kældernedgangene. Facaden omtales som oliemalet i 1852. Larsbjørnsstræde strækker sig fra Sankt Peders Stræde til Vestergade og passerer undervejs Studiestræde. Under navnet Pisserenden har gaden også været kendt – og er det stadig den dag i dag. Larsbjørnsstræde hører til blandt de ældste gader indenfor voldene og opstod relativt kort efter Københavns grundlæggelse i 1167. Den kendes dog først som Larsbjørnsstræde fra omkring 1460 da en Laurids Bjørnson her ejede en grund. Næsten alle gadens huse er opført efter bybranden 1795.

Beskrivelse

Der er erhverv i kælder- og stueetage og beboelse på de øvrige etager. Ejendommen er beliggende i Larsbjørnsstræde i København, hvor den udgør et integreret led i husrækken. Ejendommen består af et grundmuret forhus i ni fag. Forhuset er opført med kælder, og er i fire etager samt en udnyttet tagetage. Over stueetagen er en profileret, glatpudset og hvidmalet kordongesims, og op til denne er underfacaden refendfuget og malet i en blålig nuance. Over kordongesimsen er facaden glatpudset og malet i en sart, lyseblå farve. Øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. Forhuset har et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden er fire fladbuede kviste. I forhusets midterfag er ejendommens hovedindgang over et par stentrin, og i dørnichen er en traditionelt udført, blågrå fyldingsdør med et opsprosset vinduesparti samt et ældre, opsprosset og hvidmalet overvindue. I fagene på hver side af hovedindgangen er kældernedgange fra gaden, og heri er traditionelt udførte, hvidmalede butiksdøre. I kælderetagen er nyere, én-rudede, lyseblå butiksvinduer. I stueetagen, på hver side af hovedindgangen, er henholdsvis to høje og to lavere, nyere, én-rudede og hvidmalede butiksvinduer med sålbænke under de yderste vinduesfag. På etagerne i overfacaden er på 1. og 2. sal taktfast anbragte ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, mens der på 3. sal er ældre og traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede vinduer. Alle vinduer på beboelsesetagerne har ældre eller traditionelt hængsler og stabeler, alle vinduer har ældre, hvidmalede sålbænke og traditionelt udførte forsatsvinduer. Dertil kommer en hel del ældre stormkroge og anverfere. I de fladbuede tagkviste til gaden er ældre, torammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer med afrundede overrammer. Til gårdsiden er ejendommen pudset og sortmalet i kælderetagen, mens facaden herover samt den profilerede hovedgesims står okkerfarvet. Over gårdsidens midterfag er en muret gavlkvist med et let opskalket heltag hængt med røde tegl. I tagfladen mod gården er i alt fire pultkviste i bindingsværk, og nærmest rygningen er to større, ældre skorstene. I midterfaget til gården er et dørparti med adgang til gaden, til butikkerne og trappeopgangen, og heri er en traditionelt udførte, mørkegrøn revledør samt et nyere smedejerns gelænder. På hver side af dørpartiet er en nyere kælderhals af ubehandlede træbrædder. I kælderetagen er traditionelt udførte, torammede og mørkegrønne kældervinduer. Gårdsiden har en blandet, men hovedsageligt ældre vinduessætning. På hver side af midterfaget er ældre og traditionelt udførte, torammede, opsprossede og småtopsprossede og mørkegrønne vinduer. Alle de øvrige vinduer fra stueetagen til 2. sal samt vinduet i gavlkvisten er ældre og traditionelt udførte, firerammede og mørkegrønne korspostvinduer, der i stuetagen og på 1. sal samt i gavlkvisten har todelte underammer, mens vinduerne på 2. sal er småtopsprossede. På 3. sal er ældre og traditionelt udførte, torammede, småtopsprossede og mørkegrønne vinduer. Kælderen beliggende i forhusets østlige halvdel har en traditionel planløsning. Kælderen var ved besigtigelsestidspunktet under en omfattende renovering. Under pladebeklædte vægge ses ældre murværk, der i midtskillevæggen er i dårlig forfatning. Ejendommens trappeopgang rummer en ældre, ligeløbstrappe med en volutsnoet mægler, udskårne balustre, trætrin og en profileret håndliste. Der er Harsdorff-platter på de skrå vanger. På de øverste etager er trappen delvist fornyet. På hver repos er der adgang til to lejligheder via ældre, gråmalede fyldingsdøre og nyere pladedøre. Mod gården er trapperummet lukket, og bagved dette ligger nyere toiletter og badeværelser, der er spejlet over midteraksen og deler det midterste vinduesfag til gården mellem sig. Butikken i stueetagen (tv.) omfatter en åben plan mod gaden samt et rum og et køkken mod gården. Der er en ældre fyldingsdør, ældre bemalede plankegulve, og i vinduesnicherne til gaden er bevarede, kannelerede lysningspaneler, mens der i rummet til gården er ældre lysningspaneler med Harsdorff-platter samt et ældre, afrundet indbygget skab nærmest indgangen til køkkenet. Dertil kommer en del ældre brystningspaneler, og i lofterne er i det gadevendte rum en bevaret stukkatur af profilerede kantlister. Lejligheden på 1. sal (tv.) har en forholdsvis velbevaret planløsning, der mod gaden omfatter en trefagsstue og et ét-fags værelse, hvor skillevæggen står åben med bindingsværk uden tavl, mens der er et værelse og et køkken mod gården samt toilet og badeværelse. I køkkenet er en velbevaret kogeniche. Der er ældre plankegulve i stuer og værelser, og indervæggene står delvist i bindingsværk malet over stok og sten. Mod gaden er fuldpanelerede ydervægge i gadevendte rum samt fuldpanelering i ydervæggen i værelset mod gården. Dertil kommer ovnpilastre i værelset mod gården. Lejligheden på 2. sal (tv.) har samme velbevarede planløsning som 1. sal, og her er de ældre skillevæggene intakte mellem de gadevendte rum. Også her er i køkkenet en velbevaret kogeniche. Der er ældre, afsyrede fyldningsdøre, traditionelt udførte plankegulve i stuer og værelser. Der er fuldpanelerede ydervægge i stuen mod gaden og i værelset mod gården, herunder med Harsdorff-platter og kannelerede fyldninger. Derudover kommer en del blotlagt bindingsværk i indervæggene. Lejligheden på 3. sal (tv.) har en gennembrydning af etageadskillelsen og en nyere trætrappe, således at denne lejlighed er lagt sammen med taglejligheden ovenover. Planløsningen på 3. tv. er velbevaret og identisk med etagerne under, dog med gennemgang mellem de gadevendte rum. Der er i køkkenet en velbevaret kogeniche. Der er ældre fyldningsdøre med tilsvarende hængsler og traditionelt udførte greb. Der er ældre og traditionelt udførte, delvist bemalede plankegulve, og mod gaden er i stuen en fuldpaneleret ydervæg. Tageetagens lejlighed på 4. sal (tv.) omfatter en nyere planløsning, ældre plankegulve og nyere pladevægge samt en delvist synlig, bemalet tømmerkonstruktion. Ejendommens spidsloft har ældre plankegulv, bevarede skorstenskerner og en gennemgående bevaret tagkonstruktion. Spidsloftet er indrettet til depotrum med nyere bræddevægge.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Larsbjørnsstræde, hvor forhuset indgår som et helstøbt og værdifuldt element i husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode med forskelligt udtryk. I kraft af sin størrelse, den klare proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Larsbjørnsstræde 19 knytter sig til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Larsbjørnsstræde 19 er opført i året 1797, altså kort tid efter branden, og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den brede, enkle og nøgterne facade, der er kvaderfuget i underfacaden og glatpudset og bemalet i overfacaden. Dertil kommer vinduernes regelmæssige takt og forskellige højde opefter på facaden, den enkle kordongesims mellem stueetagen og 1. sal, der deler facaden i to samt den profilerede hovedgesims, det teglhængte heltag med de ældre skorstene samt de fladbuede kviste mod gade og pultkvistene mod gården. Ligeledes er de firerammede korspostvinduer med todelte underrammer på 1. og 2. sal ligesom 3. sals torammede, opsprossede vinduer kendetegnende for klassicismens facader på samme måde som den gårdvendte vinduessætning med firerammede, herunder med en del småtopsprossede, vinduer på de øverste etager er kendetegnende på perioden, hvor man af økonomiske hensyn hovedsageligt prioriterede at anvende store ruder til gaden. Det samme gælder den tydelige skelnen mellem den repræsentative facade og den nøgterne gårdside. Der knytter sig herudover kulturhistorisk værdi til det bevarede indgangsparti med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning i det ydre, herunder i murer-, tømrer-, snedker- og smedearbejde. I det indre knytter sig stor kulturhistorisk værdi til de velbevarede planløsninger på beboelsesetagerne og til den store forekomst af bevarede bygningsdele og -detaljer i interiørerne. Det gælder lejlighederne, der har gadevendte stuer, mens der mod gården er køkkener og et rum, hvilket afspejler ønsket om repræsentative gadevendte rum og funktionsbetingede rum mod gården. Der knytter sig værdi til alle fyldingsdøre, de ældre anverfere og stormkroge i vinduerne, de bevarede kogenicher i lejlighedernes køkkener mod gården, til alle ældre og traditionelt udførte plankegulve, alle ældre lysningspaneler, brystningspaneler samt ovnspilastre. Der knytter sig særligt en stor kulturhistorisk værdi til ejendommens bevarede ligeløbstrappe med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen i Larsbjørnsstræde 19 knytter sig i det ydre til forhuset, der repræsenterer et velbevaret og helstøbt eksempel på en klassicistisk beboelsesejendom, hvor der opleves en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. Dette kommer til udtryk i forhusets harmoniske facade, der med sin klare opdeling i under- og overfacade, sin harmoniske vinduessætning og det teglhængte heltag med fladbuede kviste giver et samlet, velafbalanceret udtryk. Der knytter sig værdi til alle ældre vinduer mod gade- og gårdside samt til kvistene, der fuldender indtrykket af ejendommens diskrete elegance. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de på beboelsesetagerne generelt velbevarede planløsninger, herunder de gadevendte stuer og værelser samt køkkener med kogenicher mod gården. Der knytter sig værdi til alle ældre døre og øvrige detaljer, der afspejler en klar forbindelse mellem det ydre og det indre, mellem oprindelig funktion og udsmykning i denne generelt velbevarede klassicistiske ejendom.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links