Larsbjørnsstræde 8 ligger på Larsbjørnsstræde 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Larsbjørnsstræde hører til blandt de ældste gader indenfor voldene og opstod relativt kort efter Københavns grundlæggelse i 1167. Den kendes dog som Larsbjørnsstræde fra omkring 1460 da en Laurids Bjørnson her ejede en grund. Næsten alle gadens huse er opført efter bybranden 1795. Larsbjørnsstræde strækker sig fra Sankt Peders Stræde til Vestergade og passerer undervejs Studiestræde. Under navnet Pisserenden har gaden også været kendt og er det stadig den dag i dag. Murermestrene Philip Lange (1756-1805) og Lauritz Thrane (1757-1809) opførte forhuset i 1797. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i bygningens ydre, bortset fra fjernelsen af en konsolbåren dækplader over kældernedgangen samt indretningen med moderne butiksvinduer og dør. Facadens omtales som oliemalet fra 1845.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende som et led i husrækken i Larsbjørnsstræde i København og består af et forhus i syv fag. Forhuset er opført med en høj kælder og er i tre etager samt en udnyttet tagetage, og bærer et heltag hængt med røde tegl. I taget er til gaden to heltagskviste samt i rygningen to ældre skorstene. I underfacaden er forhuset refendfuget, og herover er en smal glatpudset kordongesims. Under 1. sals vinduer er et smalt bånd, og under 2. sals tre midterste vinduesfag er et bånd med en dekorativ frise af bladslyngsmotiver, og øverst er en profileret hovedgesims. Facaden er pudset og malet i en kølig, grønlig nuance med hvidmalede bånd og gesimser. I de to østligste fag er en halvbuet portniche, hvori der er en ældre, tofløjet og mørkegrøn port med kannelerede fyldninger, bånd og revlebeklædning nederst. Over porten er i halvbuen et ældre, torammet, opsprosset og mørkegrønt overvindue. I det andet fag fra vest er en kældernedgang via et par stentrin, og her er en nyere, hvidmalet butiksdør med et stort glasparti. I kælderetagen er nyere, hvidmalede butiksvinduer. På hovedetagerne er ældre, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. I de ældre vinduer er håndsmede hængsler. I kvistene er traditionelt udførte, trerammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer. Til gårdsiden er forhuset pudset og okkerfarvet, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. I tagfladen mod gården er to pultkviste. Midtfor er en kældernedgang med en nyere, grålig revledør. I portnichens halvbuede overdel er et ældre, småtopsprosset og hvidmalet vindue, og den samme vinduestype er i kælderetagen samt i et enkelt tilfælde i det ene opgangsfag. I opgangsfagene er derudover et ældre, firerammet korspostvindue, men herudover ældre, småtopsprossede korspostvinduer. På hovedetagerne er ældre, firerammede, småtopsprossede korspost, alle med ældre, håndsmedede hængsler. Tagets pultkvist har traditionelt udførte, torammede, opsprossede vinduer. På hovedetagerne er bevaret en del ældre stormkroge og anverfere. Alle vinduerne er hvidmalede. Portrummet har støbt belægning, pudsede, grønmalede vægge til brystningshøjde, hvor der er en profileret, hvidmalet liste, og herover er portrummet hvidmalet. Nærmest gården mod vest er indgang til ejendommens trappeopgang via en ældre, tofløjet og hvidmalet fyldningsdør med nyere greb og låsetøj. Fra trapperummet er både adgang til kælderen og til depotrummet over porten via traditionelt udførte, hvidmalede fyldingsdøre. Trapperummet er gennemgående velbevaret med en ældre toløbstrappe med drejede balustre, en sortmalet, profileret håndliste og glatte vanger. Trin og reposer er belagt med ældre parket, trapperummet er malet lyseblåt op til brystningshøjde, hvor der langsgående væggene er en profileret liste, og herover er trappeopgangen hvidmalet. Forhusets kælder er anvendt som café og har en nyere indretning med en åben planløsning, nyere overflader og delvist blotlagt murværk. Lejlighederne på hovedetagerne har traditionelt udførte forsatsvinduer. Forhuset har én lejlighed i stueetagen, to lejligheder på de øvrige etager, herunder råder den ene tagelejlighed med åbent til kip over hele spidsloftet. Stuelejligheden har en planløsning, hvor entréen giver adgang til en gadevendt stue og et værelse, mens der mod gården er et rum med et nyere køkken samt mod gården et nyere badeværelse. Stuelejligheden er gennemgående moderniseret, herunder med nyere fyldningsdøre, nyere gulve af planker, skibsparket og moderne banevarer, ligesom væggene er beklædt med plader. På samme måde fremstår lofterne i stueetagens lejlighed som sænkede og tilføjet en nyere stukkatur. På 1. og 2. sal omfatter de mindre lejligheder en gadevendt stue, et gårdvendt værelse, hvor der på 2. sal er køkken og et smalt rum mod gården med toilet. På 1. og 2. sal er traditionelt udførte fyldningsdøre, delvist synligt bindingsværk, bevaret stukkatur i gadevendte stuer på. 1. sal og pladelofter på 2. sal, mens gulvene på 1. og 2. sal i stuer og værelser består af ældre og traditionelt udførte plankegulve samt nyere gulve i banevarer. Den besigtigede taglejlighed har en åben planløsning, en delvist synlig tømmerkonstruktion, synlig skorstenskerne, traditionelt udførte fyldningsdøre, traditionelt udførte plankegulve og til rummet på spidsloftet er adgang via en ældre trappestige.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Larsbjørnsstræde, hvor forhuset indgår som et helstøbt element i husrækken, der består af lignende, men forskellige bygninger fra samme periode med forskelligt udtryk. I kraft af sin klare proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede, hvor ejendommen til den ene side har et lignende etagehus og til den anden en én-etages bygning. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Larsbjørnsstræde 8 knytter sig til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Larsbjørnsstræde 8 er opført i 1797, og ejendommen viser på helstøbt vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med refendfuget underfacade og glatpudset overfacade, vinduernes regelmæssige takt og forskellige højde opefter på facaden, den enkle kordongesims, den dekorative frise med antikiserende bladslyngsmotiver under 2. sals tre midterste fag samt den profilerede hovedgesims. Ligeledes er hovedetagernes korspostvinduer med todelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Dertil kommer den tofløjede port med et opsprosset overvindue i den halvbuede portniche, der udgør et tidstypisk indslag i de nyklassicistiske ejendomme – og som formidler af overgangen fra gade til opgang og gårdrum. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, herunder med trappeopgangen hvis vinduer er forskudt i forhold til den øvrige, faste vinduestakt. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter sig kulturhistorisk værdi til det bevarede trapperum med den ældre toløbstrappe med alle detaljer, til elementerne af den bevarede etage- og planløsninger med én lejlighed i stueetagen, to lejligheder på de øvrige hovedetager, der er spejlet over midterfaget: I lejlighederne ligger stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse er placeret til gården. Dertil kommer de bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører, der vidner om periodens indretningsformer og æstetiske præferencer i dens mest sparsomme og enkle form, herunder traditionelt udførte planke- og bræddegulve, traditionelt udførte fyldingsdøre og gerichter, de synlige skorstenskerner samt de bevarede, ældre anverfere og stormkroge i vinduerne og i lofterne den ældre stukkatur i flere stuer.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordongesims, bånd, frise og en profileret hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Kordongesimsen har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den brede facade, hvor underfacadens refend-fugning fremstår med større tyngde end den glatpudsede overfacade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens stilfærdige elegance og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den ældre vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links