Larslejsstræde 3 ligger på Larslejsstræde 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Larslejstræde var i middelalderen adgangsvej til Sankt Peders Kirkegård og endte ved kapellet. Navnet ses første gang i 1571 Lasse Leegs stræde efter en mand af det navn, som i mange år havde haft en gård i gaden. Forhuset i Larslejsstræde 3 er opført i 1823 for drejermester Jens Ulrichsen som pakhus og stald i én etage med porte til gaden. Herefter er den allerede i 1829 ombygget til beboelse – stadig med stald i et fag i stueetagen. Stalden blev sløjfet imellem 1829-1850, og i 1870 opsattes en gesims over indgangsdøren og facaden omtales som oliemalet. I 1886 nævnes tre zinkinddækkede tagkviste samt et jernvindue. Før da var der kun to tagvinduer. I 1950'erne blev der udført en større ombygning, hvor to af husets tre skorstene blev sløjfet. Der havde indtil da været to køkkener på hver etage, hvilket indikerer at der kan have været flere boenheder på de enkelte etager. Toilet og bad kom ligeledes til ved denne ombygning.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Larslejsstræde 3 i Nørre Kvarter med udsigt til Sankt Petri Kirke overfor og med Sankt Petri Skole som nabo. Hertil indgår forhuset i gadeforløbet med bygninger fra samme periode. Forhuset er grundmuret og i fire fag og fire etager med udnyttet tagetage. Facaden har en sortmalet muret sokkel og facaden er filtset og malet blå. I stueetagen med en kalklimfarve mens facaden herover står i en ren kalkmælk. I de to fag til højre for hoveddøren anes et fladbuet stik, der formentlig stammer fra en tidligere portgennemgang. Hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. Taget er et rødt teglhængt heltag med en heltagskvist med zink på tag og flunke. Desuden er der en nyere terrasse indbygget i taget. Rækværket omkring denne er hvidt metaltrådnet med håndliste i træ. Terrassen har bræddegulv. I hele tagterrassens bredde er et nyere vinduesparti med glasdør ind til tagetagens lejlighed. Der sidder desuden en skorsten i tagrygningen længst mod syd. Husets hovedindgang er med indfatning og konsolbåren dækplade af hvidmalet træ. Hoveddøren er en traditionelt udført fyldingsdør med bosserede fyldinger og herover er et rektangulært vindue. Vinduerne er i stueetagen traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. De øvrige vinduer er traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne har skifersålbænke. På gårdsiden har forhuset et enkelt fag mod vest og to fag mod syd. Forhuset har således en lille knopskydning, som vel egentlig kan betegnes som et lille sidehus. Murfladen er let pudset og gule mursten anes under det grå puds samt flade murstik over vinduerne. Mod taget er en muret gesims. I den sydvendte tagflade (halvtag) er der et større og nyere tagvindue. Alle vinduerne er torammede og i faget over indgangen er de småtopsprossede. De øvrige vinduer har én sprosse i rammen – formentlig har de tidligere haft flere opdelinger. Det ses indvendigt ved de små indhug i rammerne med kit i. Vinduesrammerne er generelt nyere, mens vinduernes øvrige dele er ældre og muligvis oprindelige. I det østlige af de sydvendte fag sidder en nyere tofløjet dør med glas øverst. Bag denne dør sidder en ældre tofløjet dør med indstukne hængsler samt bosserede fyldninger og glasrude øverst. I det indre er ejendommen karakteriseret ved en overvejende ældre planløsning med en lejlighed på hver etage. Fra forhusets hovedindgang er en gennemgående forstue med en ældre ligeløbstrappe bagest, hvor der ligeledes er udgang til gårdrummet. Trappen er hvidmalet. Gelænderet har slanke runde balustre og en profileret, sortmalet håndliste. Der er linoleum på trin og reposer. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. I forstuens forreste del er der to døre – den ene til et rum mod gaden i ét fag, den anden til en lille lejlighed med stue i to fag mod gaden samt værelse og køkken bagtil. På de øvrige etager er der to døre til hver lejlighed – overvejende fyldingsdøre heraf flere formentlig ældre med indstukne hængsler. Én dør fører ind til køkkenet i det vestligste fag, og én til den ene af stuerne mod gaden. Mellem den ene af tofagsstuerne og køkkenet er der et gennemgangsrum. Fra den anden stue er der adgang til et nyere gårdvendt badeværelse. Lejlighederne er overvejende holdt i traditionelle materialer dvs. bræddegulve (samt parketgulve) og glatpudsede vægge og lofter (samt enkelte pladelofter), og hertil er der paneler under vinduerne mod gaden og håndsmedede stormkroge og anverfere i vinduerne samt indstukne hængsler i fyldingsdørene. Dørene i trapperummet har glatte plader på indvendigt. I lejlighederne er der flere døre nyere. Disse er overvejende traditionelt udførte med fyldinger og profilerede gerigter. De gamle køkkenildsteder er bevarede i køkkenerne. En skorstenskerne er bevaret på etagerne mens en anden er fjernet – den mellem stuen og gennemgangsrummet. Spidsloftet benyttes til opmagasinering og fremstår åbent med fast undertag og skorstenskerne.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Larslejsstræde, hvor forhuset indgår som en sammenhængende del af husrækken. I kraft af sin proportionering, sin enkle facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som et helstøbt eksempel på sin tids byggestil og som et væsentligt element i det historisk fortættede gadebillede i det indre København. Forhuset er tillige med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur med Sankt Petri Kirke lige overfor.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Larslejsstræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på huse med oprindelse i den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Larslejsstræde 3 er fra perioden mellem 1820ernes senklassicisme og 1840erne, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering. I Larslejsstræde 3 kommer dette til udtryk i den enkelhed og klarhed, facaden har, med vinduernes regelmæssige takt, en hovedgesims der markerer overgangen til det teglhængte tag og udsmykningen omkring hoveddøren med indfatning og knægtbåren, hvidmalet dækplade i træ. Hertil er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den prunkløse og funktionelt betingede gårdside, der fremstår med et tyndt lag grå puds og med en muret gesims og en taktfast vinduessætning som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiørernes detaljer. I Larslejsstræde 3 ses det i de i store træk bevarede planløsninger: En gennemgående forstue med en ældre ligeløbstrappe og to indgangsdøre til hver lejlighed, hvori de repræsentative rum, stuerne, ligger mod gaden, mens køkkener samt nyere badeværelser er placeret til gårdsiden. De ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de overvejende fastholder periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig kulturhistorisk værdi er den ældre hovedtrappe med samtlige detaljer samt i lejlighederne de delvist ældre bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerigter, vægpaneler, de ældre vinduesdele herunder lod- og tværposter, rammer samt håndsmedede hasper og stormkroge. Hertil kommer skorstenskerner og køkkenildsteder.

Arkitektonisk værdi

Bygningernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med vinduernes taktfaste rytme og en sparsom facadeudsmykning. Mest markant er hovedgesimsen og betoningen af hoveddøren med indfatning, der giver forhuset et knapt om end harmonisk udtryk. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den konsekvente vinduessætning og den enkle, ensartede murflade med synlige flade stik over vinduerne. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de i store træk velbevarede planløsninger og rumforløb, der giver en helstøbt oplevelse af datidens diskrete boligbyggeri. En enkel materialeholdning samt snedker- og smedejernsdetaljer bidrager til den særlige atmosfære i interiørerne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links