Laurbjergstenen er en runesten fra ca. 800-900. Stenen er afskrevet omkring 1690 af Peder Syv efter "et gl. Msc.", da den stod på Laurbjerg Kirkegård. Den er nu opbevaret i Laurbjerg Kirkes våbenhus. Stenen er knækket i nyere tid og siden samlet med cement. Den består af granit og er 121 cm høj, 54 cm bred og 18 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra tidlig vikingetid, lyder: "Bolnau[t]s(?) sanstæinn(?). Villi(?)."
Oversat lyder indskriften: "Bolnøds(?) sande(?) sten(?). Ville(?)."
Bolnautr er forklaret som et oprindeligt tilnavn: "den, der har del i bolet (jordejendommen)".
