Hafnia Hodierna Ao. 1748. Af /Det Kgl. Bibliotek. Materialet er fri af ophavsret

Lauritz de Thurah

Faktaboks

Lauritz de Thurah
Nationalitet
Dansk
Født
4. marts 1706, Århus
Død
5. september 1759, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: Materialet er fri af ophavsret
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: Materialet er fri af ophavsret
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: Materialet er fri af ophavsret
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Artikelstart

Biografi

Lauritz de Thurah havde i sin ungdom heldet med sig, da kongen under et besøg hos faderen, biskoppen i Ribe, udvalgte ham til at gøre en militær karriere. Ingeniørkorpsets uddannelse, som han fik, åbnede vejen til arkitekturen, den eneste regulære der fandtes i Danmark på hans tid. Han forsømte ikke at skaffe sig muligheden for at få en rejse, hvorpå han kunne uddanne sig i civil arkitektur. Før han drog af sted, måtte han opmåle tidens nyeste slot herhjemme, Fredensborg. Tegningerne skulle være en gave til landgreven af Hessen. Det er ikke en hemmelighed, hvilke lande og byer han besøgte, men den påbegyndte rejsebeskrivelse stopper desværre allerede i Kassel. Men han besøgte de steder i Europa, hvor han kunne lære højbarokken at kende således Rom med G.L. Berninis og Fran. Borrominis værker. En opmålingstegning af Pietro da Cortonas kirke SS. Martina e Luca på Forum Romanum er et enligt bevis på hans interesser i den evige stad. I Frankrig så han Jules Hardouin Mansarts bygninger og i Sydtyskland- Østrig Hildebrandts og Fischer von Erlachs værker.

Det var således en vel forberedt ung arkitekt, der vendte hjem, og han fik da også straks vigtige opgaver at løse. Palæet i Roskilde vedkender sig i al beskedenhed sit slægtskab med sydtysk-østrigsk arkitektur, f.eks. Pommersfelden og Saltzdahlum, men måske mere aktuelt og nærliggende Christiansborgs ridebaneanlæg, der stod under opførelse. Den lange række af ombygninger af Hirschholm Slot fra et beskedent lystslot til et stort firfløjet anlæg, der kunne fungere som residens, viser ham som en ret konservativ ung mand. Den lave, halvrunde portfløj med tårnet kronet af en obelisk, rummede væsentlige reminiscenser fra udlandsrejsen, der formentlig også har omfattet et besøg i Sachsen.

Udvidelsen af Frederiksberg Slot med sidefløje, forenet med en halvrund afslutning former sig som en lidt påtvungen løsning, der skulle huse et hjemløst hof. Det muntre kakkelklædte køkken, som T. indrettede til dronning Sophie Magdalene, er rimeligvis affødt af dronningens nostalgiske længsel efter den sachsisk-anhaltske hjemegn. I en lidt anden retning peger interiører som Eremitageslottets og kapellets i Bregentved nordfløj, der tydeligt bærer mærke af arkitektens erindringer om J.L. Hildebrandts stil, som den udfoldede sig i Wien.

De gemakker, der indrettedes til dronningen på Christiansborg Slot, kom til at blive skæringspunktet mellem T.s "krydrede" stil og Eigtveds moderne, elegante. Skiftet fandt sted i Eremitage-gemakket, hvor Thura måtte give køb over for den frembrydende rokoko, repræsenteret ved Niels Eigtved og billedhuggeren Le Clerc. Omdannelsen af Ledreborgs cour d'honneur blev et hovedværk med de to selvstændige sidefløje, som med deres krumninger danner pladsen med obeliskerne. Arkitektonisk er ensemblet dannet efter lidt ældre fransk model.

Vor Frelsers kirkes spir, der fuldender et værk af en arkitekt, han respekterede, Lambert van Haven, forklarer T. selv, at han blev inspireret til af universitetets kapel, S. Ivo, i Rom. Et første projekt havde kun en moderat udtrukket spiral, men det endelige spir vajer dristigt og højt. Denne bedrift blev enden på hans første periode i hovedstaden. Han følte sig mere og mere trængt i baggrunden af kollegaen Niels Eigtved og trak sig noget forurettet tilbage til sit gods Børglum Kloster i Vendsyssel efter at have giftet sig for anden gang.

I 1754 døde Niels Eigtved og T. var ene på markedet. To væsentlige arbejder skulle formentlig fuldendes under hans ledelse. Som nyudnævnt generalbygmester gik han i gang med Frederiks Hospital. Det manglede de fire pavilloner ved Bredgade og Amaliegade. Han markerede sig ved at gøre anlægget mere monumentalt, at gøre pavillonerne større, de fik mere krop, hvilket ikke var til skade for det noget spinkle indtryk, Eigtveds første udkast gjorde. Det største projekt gik hans næse forbi. Han forsøgte sig med to projekter til Frederikskirken, men franske arkitekter løb med opgaven og N.H. Jardin blev tilkaldt. Ved siden af hospitalet byggede han et hus til sig selv et hus, der så at sige vendte om på principperne i Eigtveds bygninger i Frederiksstaden. Kraftfuldt koncentrerede det sig om midtfremspringet i stedet for som Eigtveds huse at markere sidefagene.

T.s litterære karriere blev af stor betydning for dansk arkitekturhistorie. Ingen fremstilling af landets bygningskunst kan undvære Den danske Vitruvius, som han udgav i to bind henholdsvis 1746 og 1749 med i alt 281 kobberstukne tavler. Teksten mangler unægtelig de fleste oplysninger, man ville søge i dag, for eksempel om arkitekterne der havde tegnet husene, men tavlerne er uomgængelige. Et tredie bind supplerer oplysningerne om København og lå trykfærdigt ved hans død (udg. 1967), det skulle efter hans projekt fuldstændiggøres i et værk på ti bind baseret på og efter model af Peder Resens Danske Atlas. Det blev ikke til noget, derimod udgav han i 1748 Hafnia Hodierna, en beskrivelse af København, hvor der også indfandt sig borgerhuse på de 110 tavler. Bøgerne om Bornholm, Samsø, Amager og Saltholm må anskues som topografiske øvelsesstykker af mindre betydning. T.s underskrift er en sort og fyldig flod af blæk, tørret med et kast fra bøssen med sand. Den ligner ham godt nok. Fandt han et overslag eller en regning for stor, var han ikke sen til at beskære det med en kort bemærkning.

Det var ham utvivlsomt en tilfredsstillelse at afslutte karrieren med titlen generalbygmester, den samme Lambert van Haven som den første besad. Johan Hörners portræt af arkitekten viser en blodrig, handlekraftig og ikke mindst selvbevidst mand. Han blev senbarokkens betydeligste arkitekt i landet. Han gik ud fra husenes klump og fordelingen af masserne på skulpturel vis. I mangel af en egentlig undervisning på en læreanstalt måtte han danne sig sin personlige mening om bygningskunsten, sikkert derfor fulgte han stædigt sin egen opfattelse, knyttede sig til det han havde set og løb ikke efter det moderne.

Genealogi

Thurah, Laurids (Lauritz) Lauridsen de, 1706-59, arkitekt. *4.3.1706 i Århus, ?5.9.1759 i Kbh. bisat smst. (Trinitatis K.). Adlet under navnet de T. 1740. Forældre: Sognepræst, senere biskop Laurids Lauridsen T. og Helene Cathrine de With. ~1° 19.10.1740 med Anne Rosenørn, *17.7.1714 på Tvilumgård, ?23.1.1748 i Kolding, datter af oberstløjtnant, senere generalmajor Poul R. til Mejlgård og Katholm og Mette Benzon. ~2° 16.1.1750 i Børglum med Christiane Marie Kiær (Kiærskiold), *28.7.1714 på Krastrup, ?25.3.1760, datter af godsejer Frederik K. (Kiærskiold) til Børglum Kloster og Inger Pop.

Uddannelse

Elev af Landkadetakad., Kbh. 1719; udd. i Ing.korpset fra 1725; tjeneste i Rendsburg 1725- 29.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links