Lavendelstræde 10, København

Lavendelstræde har ligget der fra middelalderen, men kendes først under det nuværende navn fra 1609. For enden af strædet, op imod Vestervold, lå dengang store haver, hvor der åbenbart har vokset lavendler. Da Vartov rykkede ind i Farvergade, blev området kirkegård for denne stiftelse og fungerede som sådan indtil 1760. Det blev senere en del af stadens halmtorv og danner nu den del af Rådhuspladsen, hvor søjlen med lurblæserne står. Lavendelstræde 10 er opført 1796-97 for brændevinsbrænder Jacob And. Sødring. Oprindeligt har facaden haft udsmykninger i form af stukkaturfrise og bånd, som ikke er bevaret. Facaden omtales første gang som pudset i 1866 og som oliemalet i 1881.

Lavendelstræde 10 består af et grundmuret forhus i ni fag og fire etager over en kælder samt udnyttet tagetage under et teglhængt heltag. Mod gaden er der fire trefagskviste med lavt heltag og enkelte ovenlysvinduer, mod gården en gavlkvist, enkelte ovenlysvinduer samt to skorstene, hvoraf den ene er en stor køkkenskorsten. Forhuset indgår i en samlet helhed med to etfags sidehuse med samme etageantal og med teglhængt halvtag, hvori er indbygget tagterrasser. Det nordre sidehus er bygget sammen med forhuset med et smigfag. Bygningerne omslutter sammen med naboejendommene et stort fælles brolagt gårdrum. I stue- og kælderetagen mod syd er en butik, og resten af ejendommen indeholder boliger. Facaden mod gaden står over en sortmalet murfod pudset og malet lys gul og har en taktfast vinduessætning. Underetagen er markeret med en kordongesims mellem stueetagen og første sal, og facaden afsluttes af en profileret hovedgesims, begge hvidmalede. Over to fag omtrent i midten er en portåbning med markeret slutsten og herover på første sal en flagstang. Mod syd er en indgang til en butik med udhængsskilt over. Adgang til forhuset og den øvrige ejendom foregår via den kurvehanksbuede portgennemgang, der lukkes mod gaden af en tofløjet port af mørkegrønmalede brædder med listedækning. Butiksdøren er en fyldingsdør med glas i overpartiet. Der er både ældre og nyere hvidmalede korspostvinduer, i stueetagen med todelte underrammer til lejligheden, mens der er nyere etrudede vinduer til butikken. Kvistene har nyere mørkmalede trerammede vinduer. Gårdsiderne står over en sortmalet murfod pudset og malet mørk gul bortset fra sidehusenes gavle, der er filtsede med grå mørtel. Let forskudt over portfagene afsluttes facaden af en muret gavlkvist. Gårdsidens eneste udsmykning er en profileret hovedgesims i samme farve som facaden. Facaderne har en regelmæssig vinduestakt, der dog har en forskudt placering ud for trapperummet. Vinduerne er primært hvidmalede torammede, trerudede vinduer, i det nordre sidehus og smigfaget er korspostvinduer. Der er to nedgange til kælderen i hhv. forhus og søndre sidehus; i forhuset er trappen afgrænset af en mur, og i gårdrummet ved siden af muren er der en muret brønd. Forhuset er disponeret med hovedadgang via portrummet, der har blåmalet bjælkeloft og vægge, der hhv. er murede med partiel brystningspanelering og af bindingsværk med sort tømmer og hvide tavl. Mod nord er der direkte adgang til stueetagens lejlighed og mod syd til hovedtrapperummet via en nyere tofløjet hoveddør. Hovedtrappen er placeret mod gården og forbinder alle etagerne, der har en traditionel planløsning med to- og trefagsstuer mod gaden og funktionsbetingede rum som kamre og køkkener mod gården og i sidehusene. Trapperummet har tværskillevægge af bindingsværk med synligt tømmer og hvide tavl. Hovedtrappen er en treløbstrappe med pudsede underløb, enkelt dekorerede indervanger, hovedstykker, mørklakerede trætrin med dekoreret trinforkant, nederst med drejede balustre og på øvrige etager listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. På hovedreposerne er der til hver side indgang til lejlighederne via et- eller tofløjede fyldingsdøre. Etagerne tredje sal og loftsetagen th. inkl. det delvist udnyttede spidsloft udgør én lejlighed med intern forbindelse med nyere ligeløbstrapper og med synlige tømmerkonstruktioner. Kælderetagen mod syd er indrettet til butik og værksted i sammenhæng med stueetagen ovenover. Den øvrige del af kælderen mod nord benyttes som depot og har lige som lejlighederne nord for trapperummet bevaret køkkenildsted. Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af lysnings-, brystnings- og pillepaneler, nogle har fyldinger og andre er riflede, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, profilerede gerichter, der i nogle stuer flankeres af kannelerede pilastre, samt indfatninger om ovnpladser. Lofter er primært pudsede med stukgesimser og nogle steder rosetter, og i nogle rum på tredje sal og i tagetagen er der bjælkelofter. De fleste gulve er bræddegulve. De ældre traditionelle vinduer har forskellige profileringer med plane poste med enten hulkehl, kvart- eller trekvartstaf og smedede stormjern og anverfere.

Den miljømæssige værdi for Lavendelstræde 10 knytter sig til beliggenheden i Lavendelstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samlet helhed og en tæt gadestruktur. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens bebyggelsesstruktur med forhus og sidehuse omkring et brolagt gårdrum, der bl.a. indeholder en brønd.

Den kulturhistoriske værdi for Lavendelstræde 10 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en Københavnerejendom fra slutningen af 1700-tallet i tidens nedtonede klassicisme, der prægede periodens borgerhuse efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens underetage, der markeres af kordongesimsen, og facadens taktfaste komposition. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. I slutningen af 1700-tallet var det vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet, mens den private gårdside kunne være enkel og prunkløs; i Lavendelstræde 10 afspejler gårdsidens gavlkvist denne mere praktiske funktion, da den sandsynligvis har været en hejsekvist. Den kulturhistoriske værdi for Lavendelstræde 10 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det klassicistiske bygningsideal i en mere beskeden ejendom med mindre lejligheder og lavere loftshøjder end i de finere bygninger i nabogaderne. Forhusets oprindelige planløsning er stort set bevaret og kendetegnes ved portgennemgangen med adgang til hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og de mere funktionsbetingede rum, herunder køkkener med bevarede køkkenildsteder, mod gården og i sidehusene. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har trapperummets hovedtrappe og fyldingsdøre, stuernes panelering og stukudsmykning, indfatninger om ovnpladser, de ældre fyldingsdøre, gerichter og pilastre, de ældre bræddegulve samt ældre vinduer med beslag.

Den arkitektoniske værdi for Lavendelstræde 10 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition og et fladebetonet, taktfast udtryk med en fast fagdeling med korspostvinduer og vandrette gesimser, der har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de understreger underetagen og de horisontale linjer i den rolige og harmoniske facade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk samt til den traditionelle farvesætning, der bidrager til et helstøbt gårdmiljø. Den arkitektoniske værdi for Lavendelstræde 10 knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med portrum, trapperum og hovedtrappen med alle detaljer, lejlighedernes velproportionerede stuer mod gaden med panelering og stukkatur, hvor de dekorative elementer og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Amaliegade 38, København
• Fiolstræde 23, København
• Store Kongensgade 78, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen