Anlæggelsen af Legindbjerge og Højris Plantager blev indledt i hhv. 1893 og 1896, og de udgør tilsammen et over 250 ha stort skovområde i et stærkt bakket landskab. Den nordlige del af området dækkes af Legindbjerge Plantage, mens skoven mod syd går over i den 45 ha store Højris Skov omkring Højris Slot. Områdets højeste punkt er den 52 m høje Bavnehøj.
En del af skoven er afvekslende blandskov, hvor bøg vokser sammen med eg, men det meste er dog nåleskov med bl.a. ædelgran og østrigsk fyr. I skovbunden vokser blandt mere almindelige skovbundsplanter også sjældenheder som kambregne, linnæa og hønsebær, mens de mere åbne områder domineres af dværgbuske som hedelyng, klokkelyng, blåbær og revling.
I området omkring Højris er der registreret syv forskellige arter af flagermus, og på lune sommeraftener kan man i begge plantager ofte opleve jagende vandflagermus og sydflagermus. Derudover har plantagerne en stor bestand af rådyr. Fuglelivet omfatter bl.a. grønspætte, ravn, spurvehøg og skovhornugle.
Begge plantager indgår i den 883 ha store fredning af Legindbjerge og Højris fra 1975, som ud over plantagerne også omfatter enge, overdrev og marker samt den 27 ha store Legind Sø.
Syd for Nykøbing M ligger Legindbjerge Plantage ud til Salling Sund. Legindbjerge Plantage var tidligere et lyngklædt bakkelandskab, men i 1893 blev den tilplantet som lystskov.
