Leistmanns Fattighus, Aabenraa

Leistmanns Fattighus er beliggende ud til et af de tætte gadeforløb i den ældre bydel omkring Sct. Nikolai kirken i Aabenraa. Bygningen er et grundmuret nifags langhus, opført i én etage over en sorttjæret sokkel. Murværket er hvidkalket og afsluttes af en aftrappet gesims, samt et saddeltag med røde vingetegl. I rygningen længst mod nord ses en muret hvidmalet skorstenspibe. Tagfladen er mod gaden ubrudt, mens der mod gårdsiden er nyere ovenlysvinduer. I stueetagen findes ældre torammede, opsprossede vinduer med grønmalede rammer og karme. Ud mod gaden sidder to nyere traditionelt udførte, grønmalede revledøre med små ovale ruder, ældre beslag, greb og låsetøj. Mod gården findes ligeledes to grønmalede revledøre, hvoraf den ene er todelt. Indvendigt er en nyere ruminddeling med køkken, bryggers toilet og værelser mod syd mens der i den nordlige del findes en gennemgående stue. Gulvene er nyere træ- og flisegulve, mens væggene er pudsede. Lofterne er traditionelt af brædder med det ældre synlige bjælkelag. I stuen er gulvet sænket så kampestenssoklen er fritlagt. Fra køkkenet, hvor der er åbent til kip, går en nyere trappe op til det udnyttede loft. Her er der indrettet værelser, i gavlene, med nye overflader. Enkelte hanebånd er bevarede. De ældre vinduer har bevaret anverfer og stormkroge.

Den miljømæssige værdi ved Leistmanns Fattighus knytter sig til dens placering langs Lille Pottergade, hvor den danner væg i det snævre gadeforløb, og bidrager til en autentisk stemning i den gamle bydel omkring kirken. Hertil kommer det lille, lukkede gårdrum mod øst, der ligger som en privat oase med udsyn til kirken.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens langstrakte form, med flere døre, der afspejler bygningens tidligere brug som tre mindre våninger. Den langstrakte bygningskrop står i kontrast til områdets mange mindre huse, som vidner om Aabenraas tidligere boderækker.

I det i indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den simple og enkle materialeholdning, herunder bjælke- og bræddelofterne, som understreger bygningens brug som fattighus. Derudover tydeliggør kampestenssokkelen, de ældre vinduer, de traditionelle revledøre med ældre beslag, dørgreb og låsetøj bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for Leistmanns Fattighus knytter sig i det ydre til den lange bygningskrop, gesimsen og den store ubrudte tagflade, der skaber en horisontal retning langs gadeforløbet. Den høje sorttjærede sokkel og den store tyngende tagflade dominerer udtrykket. Endvidere bevirker den mørke sokkel sammen med de mørke vinduer, at disse elementer markerer sig i den hvide murflade. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de små rum, som grundet de mange vinduer og den traditionelle materialeholdning, fremstår lyse. Hertil kommer de ældre bjælker i loftet som giver en rytmefast karakter til rummene.

Læs videre om

• Gildegade 15, Aabenraa
• Pakhuset, Bylderup-Bov
• Vægterpladsen 3, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen