Lejre Kommunes geologi

Geologisk tidslinje over Lejre Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Lejre Kommune. Store dele af kommunen er dækket af et kuperet dødislandskab med resterne efter en issø. Den østlige del af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev afsat inde under isen. Længst mod nord og øst ligger to tunneldale, der også blev dannet inde under isen. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Langs flere af kysterne samt omkring Lyngbjerg Mose og langs Gevninge Å ligger marine aflejringer fra efter istiden.
.
Licens: Begrænset anvendelse

I den nordlige del af Lejre Kommune består de prækvartære lag, dvs. lag ældre end istiderne, af bryozokalk fra Danien, der ligger i 50‑60 m’s dybde. Mod syd består de af grønsandskalk og ler fra Sen Paleocæn, der ligeledes ligger i 50‑60 m’s dybde.

De ældste istidslag er moræneaflejringer fra næstsidste istid, Saale, der ofte ligger i dale. Disse overlejres af moræneler samt smeltevandssand og -grus fra sidste istid, Weichsel. De øverste lag i den sydlige del af kommunen domineres af moræneler, mens de på Hornsherred domineres af smeltevandssand og -grus. Ved Skullerupholm har der tidligere været en stor forekomst af ler aflejret i en issø i Weichsel.

Ferskvandsaflejringer fra efter istiden er udbredt langs åer. Ved Vintre Møller findes tykke lag af kildekalk, mens der ligger havaflejringer langs kysterne i Roskilde Fjord, Bramsnæs Bugt og Tempelkrog. Kommunen indvinder grundvand fra lagene med bryozokalk, grønsandskalk og fra smeltevandssand og -grus.

Kilderne i Elverdamsådal

Ved Valborup Skov udspringer Elverdamså, og herfra løber den mod nordvest til sit udløb i Tempelkrog, sydenden af Isefjord. Grundvandet under Elverdamsådalen er under tryk, og grundvandsspejlet ligger derfor op til 18 m over terræn. Dalens sider hæver sig 50‑60 m over dalbunden og består af istidsaflejringer.

Det højtliggende grundvand træder flere steder frem som kilder i dalsiderne som ved Hestemøllegård. Her findes 27 kendte kilder, og kildefeltet kaldes Røde Kilde på grund af det høje indhold af jern, der farver vandet rødt. Kilderne har været baggrund for etablering af vandmøller, hvoraf Tadre Mølle stadig virker og i dag fungerer som historisk møllegård. Der har i alt været 18 vandmøller i området, der tidligere bl.a. har været baggrund for en mineralvandsindustri, og hvor der i dag er etableret destilleri i den ene af vandmøllerne (Vintre Møller Destilleri).

Hvor grundvandet vælder frem som kilder i dalsiderne, kan der udfældes kildekalk. Dette sker, når det nedsivende kulsyreholdige grundvand opløser kalken i istidslagene. Når kildevandet efterfølgende kommer ud gennem dalsiderne, udfældes den opløste kalk som kildekalk. Kildekalklagene har været op til 8 m tykke.

I frisk tilstand er kildekalken blød, men den hærder til en hård kalksten, når den tørrer. Kildekalk er porøs og har ofte aftryk af blade, stængler og dyr fra det område, hvor kildevandet har strømmet ud. Kildekalken kaldes frådsten og har været anvendt som byggesten bl.a. til kirker. Ved Vintre Møller nær Møllebækkens udløb findes et ca. 3 m højt vandfald på kildekalk.

Skullerupholm issø

Vest for Lejre by, omgivet af et kuperet dødisterræn, ligger resterne af en tidligere issø. Bunden af issøen ligger i dag som en leret slette, 45 m.o.h. mellem Nørre Hvalsø, Kisserup og Skullerupholm. Issøen opstod, da smeltevand blev opdæmmet mellem vidtstrakte områder af dødis. Smeltevandet fra den omgivende dødis førte ler, sand og organisk materiale ud i issøen, hvor det blev aflejret. Da dødisen med tiden smeltede bort, tømtes søen for vand gennem Helligrenden ud i den nuværende Roskilde Fjord, mens stenfrit issøler blev efterladt på det sted, hvor issøen havde ligget. Det aflejrede issøler har en lagdeling, såkaldte varv, der er opstået ved årstidsvariationer. Det nedre lyse, fine sand i hvert varvlag blev aflejret om sommeren med strømmende vand, mens det mørkere, fede ler blev aflejret om vinteren. Ved at tælle disse lag kan man tælle årene ned gennem søens aflejringer, på samme måde som man tæller årringe i træ. Leret fra issøen har været udnyttet som råstof til fremstilling af teglsten i det nu nedlagte Skullerupholm Teglværk, hvor rester af teglværkets ringovn stadig kan ses.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Lejre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi